VIL DU LÆSE MERE OM MIG STIG EKBLOM 

OG MIN NORDISKE KRYDSER CAN III 

- SÅ GÅ DIREKTE TIL MIN HJEMMESIDE HER: 

https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

NORGESTUREN SOM SAMLET FORTÆLLING PÅ MIN HJEMMESIDE

NORGESTUREN SOM SAMLET FORTÆLLING PÅ MIN HJEMMESIDE

Jeg har påbegyndt en omskrivning af alle de mange blokindlæg 
(ca. 90) til en samlet fortælling, der begynder med begyndelsen og altså kan læses dernedad uden hele tiden at skulle frem og tilbage mellem oversigt og indlæg.

Desværre kan jeg ikke bringe diverse billeder i deres oprindelige opløsning, som bloggen her ellers kan. 
Hvis du derfor støder på fotos, som du gerne vil se - eller downloade - må du gå her til bloggen og finde den rette dato - og klikke på billedet, så det bliver stort - og så bruge det til lige hvad du selv ønsker.

Min hjemmeside kan du gå til ved at klikke her:

https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom/norgestur

Fredag d. 8. September. Hjemad, hjemad - hjem til hende...

Kom afsted fra Hundested ved 11-tiden og krydsede nedad langs sandet i rasende modstrøm. Mærkerne lå hen ad vandet og trak lang kølvandsstribe. 

Jeg havde kun sat fokken, for jeg forventede mere vind, men jeg måtte skifte til genua for overhovedet at komme fremad, og det hjalp da. 

Vinden stod i syd, så det var rent kryds. Endelig kunne jeg dreje ind mod Kulhuse, og nu drejede vinden til sydøst, så jeg kun akkurat kunne gå derind på en skæring. 
Vel inde i Kulhusrenden drejede vinden til noget nær øst - så kender vi Fjorden igen... - og krydsede derindad i rasende modstrøm.

Ved bredningen drejede vinden til sydøst, så jeg kunne holde over til Frederiksvæk - og så drejede den langsomt til syd igen, så jeg kunne få lov til at krydse dernedad. Og sådan gik det helt ned til broen, hvor vinden friskede noget op. 

Da jeg kom frem til renden ind til broen, var der godt 2 timer til næste broåbning (forbandede spærretid). Jeg valgte nu at skifte til fok igen på grund af den opfriskende vind - og krydsede ned til broen i den stadig rasende modstrøm.
Her anråbte jeg nogle flinke folk i en stor Nauticat motorsejler og aftalte med dem at de kunne trække mig gennem broen. Den vilde modstrøm havde jeg ikke lyst til at skulle udfordre idag.

Jeg lagde mig udenpå dem og blev inviteret op på den store "agterterrasse", og her hyggede vi os, indtil broen var klar til åbning kl. 16.30. 

Nu var det bare at krydse dernedad, men lige idet broen skulle åbne, forsvandt størsteparten af vinden - og strømmen stoppede!

Men jeg blev trukket igennem - og gad ikke at skifte til genua igen, selvom det var tiltrængt.
I Højrenden syd for Frederikssund sejlede jeg en lang slæde med sorte sejl op og krydsede sammen med dem dernedad. 

Jeg havde nu valgt - istedet for at bruge mine egne specialkort - at bruge GPS-kortet på Skippo, bare for at prøve det.
Og bom - der stod jeg på en tangklædt pulle - langt indenfor den røde streg, der skulle markere 2-meterkurven. Hurra for det digitale!

Mange sejlede forbi mig, indtil et ungt par kom krydsende i en lille båd - de tog sejlene ned og startede deres lille påhængsmotor for at komme og hjælpe mig.

Da de havde bakket et godt stykke tid med en line til spilerfaldet oppe i masten, så båden krængede, kom båden langsomt fri - og jeg kunne takke dem hjerteligt og krydse videre. 

Jeg krydsede dernedad efter mine kort og kom uden flere grundstødninger hjem til Roskilde havn ved 20-tiden. 

3 måneder og 17 dage efter jeg tog afsted - og 700 sømil sejlet på distancen. Realiteten er nok 1200 sømil med al den modgående strøm, jeg har sejlet i hele vejen hjem - ikke mindst i de uendeligt mange krydsdistancer.

Søde Marianne kom og hentede mig hjem i bilen - dejligt at være med hende igen....

7. September: 38 sømil fra Torekov til Hundested

Jeg kom afsted fra Torekov ved 10-tiden - der var ingen grund til at gå ud før, for der ville ikke komme vind før. 

Satte genua og gled derudad - men ved hjørnet af Hallandsnæssset (Bjärehalvön) - ud over Skälderviken - kom der faktisk ret god vind, så jeg på en skæring lå godt nok ned med kurs mod Kullens spids. 

En enlig tysk kvinde i en større båd var gået afsted fra Torekov en times tid før mig - og hende hentede jeg godt op (hun sejlede med rebet storsejl!). Der var faktisk livlig sø i Skälderviken på trods af at der var fralandsvind derindefra - men den er jo også ret dyb

Lige foran spidsen ved Kullen blev der som vanligt meget stille - og derefter var det som sædvanligt ligesom at komme ind i en helt anden verden med et helt andet vejr. Vinden rummede til foran for tværs - lidt urolig sø - måske 5-6 m/s. 

5 sømil senere havde jeg hentet den tyske båd op - men nu tog vinden også af. Ved ammunitionsdepotet nord for Gilleleje blev det rigtigt sløvt - og efter en times driven og kæmpen i den nu meget svage vind, forlod tyskeren mig med indrullet forsejl og for motor. Lav sport!

Jeg biksede videre en time til halvanden - hver gang der kom lidt vind søgte jeg indad mod land. Og endelig - noget vest for den irriterende radiomast ved Salgårdshøj - begyndte der så småt at opstå en sydlig vind. 
Snart gled jeg lykkelig afsted langs kysten på en skæring med kurs lige mod Hundehoved (som jeg kalder Spodsbjerg ved Hundested).

Ved Nødebohuse blev jeg langsomt sejlet op af et større fartøj for motor og storsejl - og en person gik frem på dækket og tog billeder af båden og mig - vinkede ivrigt. Da de kom helt op til mig, så jeg at det jo var det fine skib "Bonito" og at vinkeren var Lars Hendriksen - en af verdens dygtigste dragesejlere. 
Jeg har kendt ham i mange år - og hans familie - for vi har mødtes flere gange, mens han sejlede Nordisk Krydser.

Her er nogle af billederne - jeg sejlede på det tidspunkt omkring 7 knob - og Lars Hendriksen roste meget mine nye sejl og deres trim. De måtte bruge god motorkraft for at sejle mig op....

Jeg kom frem ved 7-tiden om aftenen og valgte for en gangs skyld at spise på restaurant - måtte jo fejre hjemkomsten til Dannevang efter alt den tid.
Gik over på "Knuds" som jeg kender som et glimrende spisested.

Her mødte jeg igen Lars Hendriksen og en anden meget dygtig dragesejler, Frank Berg, der iøvrigt er verdensmester i Klassisk Drage (altså træ-drage) - i selskab med flere fra deres to både. 

Mine kære venner Lone og Stig fra Lynæs kom som modtagelseskomite til "Knuds" - og vi havde det herligt sammen allesammen, til  vi blev trætte nok til at gå hver til sit...

6. September: Lang sørejse fra Hallands Väderö til Torekov (2 sømil)

Natten gav en overgang den sædvanlige landbrise fra syd, så småbølger kom ind gennem åbningen i skærene og skvalpede og slog i hækken - vanvittigt irriterende, men forventet. 

Men næste nat forventedes et omslag til sydøst - med opfriskning - og så er der ikke til at være i Kappelshamn. 

Jeg trængte også til at komme lidt ind til civilisationen og få et varmt bad og noget frisk mad, så det var en god anledning til at gå ind til Torekov. 

Så snart jeg kom ud af Kappelshamn forsvandt al vind, og jeg drev med den nordøstgående strøm ind mod de mange sæler på skæret Busen. 

Der var liv og glade dage med sæler der svømmede rundt om skæret - flere kiggede interesseret på mig og båden - men det gik jo ikke at jeg ynkeligt skulle gå på klippegrunden omkring skæret, så jeg måtte bikse elmotoren frem og sætte den på for i det mindste at komme fri af skærene. 

Jeg var da også lige kommet rundt om Vinga Skär med fyret, før der kom lidt vind igen - og jeg kunne stoppe motoren og glide for vinden og strømmen ind til Torekov. 

Torekov by er herlig - og her i september er havnen næsten tom for gæstebåde. Der var kun 2 åbne restauranter i byen, hvor der ellers er måske 15. Underligt - der er jo masser af sommerhusbeboere på denne tid. 

Jeg handlede i ICA Nära lidt uden for byen - så jeg kunne klare mig igen ude i vildnisset....

5.september: Endnu en smuk sommerdag på Hallands Väderö

Stadig vind i sydvest - gider ikke en tur på kryds hele vejen til Hundested -  så dagen er gået med gåture og roture og nydelse af den vidunderlige ø. 

Nu begyndte der at komme flere både til Kappelshamn - når vejret bliver godt, så kommer bådene...

   Endnu en smuk solnedgang

Mere lyksalighed på Väderöen

Hallands Väderö er så godt som mennesketom på denne tid af året og ugen - og i blæsevejr.

Lang gåtur til Sandhamn og fyret - deroppe mødte jeg nu øfogden og (gætter jeg) hans kone og datter.

Men når speedbåde ikke ræser rundt i een uendelighed, møfler sælerne sig op på skærene lige udenfor Kappelshamn og ligger og daser.

Jeg har ikke fotoudstyr til at zoome dem ind, men der ligger 30-40 sæler lige derude ved det hvide pjask

Her er så skønt - mærkeligt at der ikke er flere der sejler hertil. 

Det kan jo også være farligt:

Et skilt på det dejlige lille museum, som altid står åbent - og som er indrettet i det gamle lodshus, fra dengang der var lodsstation her - senere flyttede lodsen ind til Torekov. 

Museet - lige ved Kappelshamn i sydenden af øen. Den hvide spids på gavlen er bagdelen af indsejlingslinien til Kappelshamn - fordelen er en hvid kummel ude på skæret foran naturhavnen. 

Sandhamn mod øst er en ren perle - minder om en Middelhavsbugt. 

Her kan man også gå til klippe ved de to knolde, der stritter ud i bugten. 

Broen er forbeholdt turbåde og ambulancebåde... 

Fyret ligger der i nordenden af øen og skuer ud over det nu meget roligere Kattegat

Hallands Väderös lyksaligheder

Aftenhimmel i Kappelshamn

Dagen har gået med puslerier - flyttet position ved brug af "lange Leinen" som tyskerne siger - så jeg kommer en vinddrejning til sydvest i forkøbet. 

Gåtur til toilet og det fine lille Väderö-museum - overraskende højt højvande på vadestedet ind til land. Selv mine lange ben havde vand til godt over knæene. 

Igår, da jeg var kommet til øen, så jeg til min overraskelse en stor bar plet lige over vandlinien i boven - 6 x 35 cm stor - lakken er simpelthen blevet skyllet af helt ind til træet under det vilde ridt igår. Den har selvfølgelig været løs - men utroligt at så stort et stykke kan ryge af på een gang. 

Så jeg har pumpet kajakken op som arbejdsplatform og ligget og slebet skaden - og givet den første gang tyndlak. 

Jeg bliver her i morgen - vinden står lige imod på turen til Hundested. Så det gider jeg ikke - her er også så ufatteligt dejligt. 

Så skaden får en gang lak mere imorgen - og jeg går tur øen rundt - og når jeg kommer tilbage, kan den få et lag mere - så klarer den nok hjemturen i overmorgen... 

De gamle kan endnu - 60 sømil Fra Mönster Udde til Hallands Väderö på 8 timer...

Sejlturen idag blev barsk med frisk vind fra VNV og vild sø.

Men vi sejlede 60 sømil på 8 timer, 92-årige CAN III og snart 69-årige mig.

Jeg klappede båden mange gange - som den dansede gennem Kattegats vilde søer i stor fart og uden vand i cockpittet - bortset fra 5 gange, hvor en bølgetop klaskede ind over os - den første og værste slog helt ind i kahytten og gjorde kortene våde. 

Så satte jeg nederste skot i, men der kom ikke flere så slemme. 

Og kom til elskede Hallands Väderö ved 17.15-tiden - altså passerede fyret i nordenden der. 

Men skulle så rundt om Vrenen og Vinga Skär, hvor jeg tog genuaen ned, og krydsede for storen, som var rigeligt i den kraftige vind - ind i Kapellshamn.

Og her er jo herligt - trygt - og her har vi været mange gange. Det er som at komme hjem. 

En svag duven og en susen i riggen her i Indre Kappelshamn afslører vinden og den vilde sø ude på Kattegat, men de to svajbåde ude i Ytrre Kappelshamn dingler skrækkeligt rundt i dønningerne. 

Imorgen bliver en slapperdag her - for der bliver ligesåmeget eller mere vind end idag - så det gider jeg ikke.

Aftensmaden blev undtagelsesvis en gang dåsesuppe - men med herlig cubansk musik til... 

Og en gåtur øen rundt imorgen - det gider jeg.... 

Supermåne bag Mönster Udde

Nu gav naturbetingelserne  mig igen en gave – at opnå glæden ved naturhavnen mellem Mönster Udde og Hästholmen.

Jeg afgik fra Utkäften ved Marstrand kl. 10 i svag nordvestlig vind og gik ned gennem den meget åbne skærgård forbi Sälö, hvor jeg aldrig har set sæler – og ned forbi Källö-Knipplan og Öckerö – ind gennem Kalvösund forbi de mange store krebselignende færger og ned ad smutvejen bag Varholmene og over Rivöfjorden, som jo er Götaelvens mudrede udløb fra Göteborg – ned langs de mange kraftigt befolkede øer (blandt andre elskede Donsö, hvor jeg kiggede ind til naturhavnen, jeg tidligere har sendt foto fra) – og kl. 14 forlod jeg endegyldigt skærgården med det mål at stoppe i omtalte naturhavn.

Vinden tog til og blev lidt mere vest-nordvestlig, og søen blev vildere og vildere og vanvittig – helt ude af proportioner med en vind på vel 7-8 m/s.

Skyldes nok kollisionen mellem den nordvestlige vind og den rivende nordgående strøm langs svenskerkysten – og så den helt utroligt bulede havbund på dette stræk.

Men det gik strygende derudad – inde over land kunne jeg se ækle sorte byger – men de kom aldrig ud til kysten – og godt detsamme. 

Jeg anløb naturhavnen 16.30 efter 6½ times sejlads – de sidste 2½ timer med en gennemsnitsfart på knap 7 knob - og måske over 1 knobs modstrøm. 

36 sømil udsejlet idag - noget bedre end gårsdagens 11 sømil på 7 timer... 

Gik til min faste vestenvinds-klippe og bankede bjergkiler i – og så en rask gåtur ad klipperne 

- over til hyggebroen 300 m væk og hyggesnakkede lidt med folkene, der - i al beskedenhed roste mit enlige anløb til klippen for sejl til skyerne – gik derefter op til lodsudkigshuset på toppen af Mönster og spejdede ud over det store Kattegat.

Herligt sted. 

Og efter solnedgangen stod den klare supermåne op og sendte guld ud over naturhavnen.

Her er naturhavnen - lige mellem observatoriet Fjärrhals og Fyr pladsen Nidingen:

Pilen viser hvor jeg ligger - her har jeg ligget mange gange - og her er godt 

Tordenvejr i Utkäften

Den lovede lette vind fra nordøst blev i en lang første omgang aldrig til mere end meget svag - og nærmere fra øst - men indimellem slet ingenting.

Ved Holmen Grå lige inden Hakefjorden kom der en fin vind fra øst, og den holdt over den brede fjord og ind til Marstrand, som jeg valgte rent turistisk at sejle igennem. 

Og der er jo altid dejligt - og vejret lunt og godt. 

Men på vej ud af herlighederne tog den østlige vind langsomt af, og da jeg var drejet om hjørnet og ned i Store Sillesund forsvandt den helt. 

Jeg gled simpelthen ud igen i Kattegat for den kraftige strøm i Sundet - nok 1,5 knob. 

Sælerne på skæret midt i sundet lå og grinede af mig, da jeg gled forbi dem igen - ud af hullet.

Iøvrigt første gang jeg har set sæler i større mængder - her var nok 30...

Jeg riggede elmotoren til - for ind ville jeg sgu - og kørte indad mod den store naturhavn Utkäften i sydenden af den store ø Klåverön som danner syd-delen af Marstrandshavnen. 

Lagde til klippen ved Karlsholmen med hækanker ude, og kiggede lidt bekymret ind over land på noget skuddermudder på himlen. 

Besluttede mig for at gå over på den anden side og fæstne en line til en af bergøglorna, så jeg fik et supplement til ankeret. 

Der krævede to længere gåture på klipperne hen over broen - og endelig fik jeg halet linen hjem og hængt et lod på for at veje den ned, så den ikke bliver påsejlet. Hvis nogen kommer ind. 

Det buldrede fra skuddermudderet, og jeg prøvede at se YRs radar - men der var ingen telefonforbindelse. Og det begyndte at småregne. 

Pludselig kom der mere regn, så jeg flygtede ned i kahytten. 

Men lidt efter kom der så voldsom en frontvind fra øst, så ankeret skred - og stævnen bankede ind i klippen. 

Op og stramme op i linen over til den anden side - og frem og slække ud på forfortøjningen. Dette skete en gang til lidt efter - nu med voldsom skybrudsregn - og jeg havde kun taget regnfrakke på, så jeg blev p....våd.

Da det værste var overstået efter en halv time var der over 15 mm regn i spanden, der stod derude. 

Øv - helt uvarslet - og det er et mægtigt stort bygesystem, der omfatter størstedelen af det sydlige Sverige. 

Nogen har da vist regnet galt? 

Farvel til Fiskebäckskil og godnat til Hjärterö

Dagen igår bød på sydvestlig vind 10-13 m/s - og det holdt meget længere på end lovet.

Kl 15 opgav jeg vejret og valgte at blive en nat mere. Gik til Tempo og handlede. 

Da jeg kom tilbage så jeg en mægtig høj skibsrig - det viste sig at være brigantinen "Eye of the Wind" af Jersey. 

Et over 40 meter langt stålskib, der sejler med betalende og arbejdende passagerer. 

Skibet er bygget i Tyskland i 1911 med navnet "Friedrich" - og har som så mange andre gamle skibe en lang, broget historie.

Fik herlige snakke med folk derfra - og derefter en lang gåtur ud til Göteborg Universitets forskningsstation ved Kristineberg. 

Men bedst af alt er nu Fiskebäckskils skønne træhuse. 

Sådan så husene ud i de gode gamle dage - her boede 2 familier frem til 1919.

Idag kom jeg så afsted kl 10 og fik mange glade tilråb fra brigantinen, som lidt senere passerede mig for motor, mens jeg krydsede dernedad i svag sydlig vind. 

Jeg krydsede og krydsede - og krydsede - udenom Härmandsö og Härön til naturhavnen nord for Hjärterön (tæt ved Skärhamn) - i let vind og hård modstrøm hele vejen. Distance 22 sm. på 8 timer. 

Men mindst 40 sømil sejlet! 

Her tog jeg ved 18-tiden en SXK-bøje - trods dens utallige påskrevne besværgelser om rettigheder og pligter.

Velkommen til vort land - men alt er privat og forbudt og bliv væk fra alt - synes det svenske budskab at være helt generelt. 

Det kunne være vi skulle udsætte dem for det samme i Danmark - kun lige bestemt svenske sejlere...

Nåh, men her er dejligt og fredeligt - og i morgen er der lovet nordlige, men svage vinde - turistvejr... 

Fiskebäckskil

Ved 12-tiden forlod jeg den vidunderlige naturhavn med alle dens ældgamle grafitti og krydsede dernedad i herlig syd-sydvestlig vind og nogenlunde rolig sø.

Gik udvendig på både Hamburgö og Soten, der ville have medført utallige kryds hvis jeg var gået indenom dem - og i Sotenkanalen er det jo forbudt at sejle for sejl.

Gik ind i skærgården ved Smögen, men fortsatte indad og så nedad på havsiden af Malmön, hvilket egentlig var fjollet - havde jeg gået indenom, ville sejladsen have blevet meget hyggeligere, men måske ikke så hurtig.

Vinden var efterhånden kommet op de 8-10 m/s så genuaen var lidt i overkanten - men stærkt gik det...

Anløb yndige Fiskebäckskil ved 18-tiden og hastede op til Tempo - deres eneste madbutik, som lukkede kl 19 (vi er nok kommet til provinsen)

Spiste ved tilbagekomsten  nogle rugbrødsmadder - for restauranten har lukket mandag til torsdag (vi er rigtignok kommet uden for sæsonen, hvar.? - men så sparede jeg da de penge...)

Og gik så tur i den utroligt velbevarede og fine gamle skipperby med de smukkeste huse træhuse i allermest ægte skærgårdsstil. 

Kirken er så fin - af træ - og er fra 1775.

Og solnedgangen var også fin fra færgepynten

Selskab på turen - indeblæst på de pragtfulde Hamnholmen-Skutholmen

Jeg troede egentlig at jeg var alene afsted i båden for tiden.

Men det har vist sig at der var 10 blinde passagerer med!

Jeg har i ugevis ledt efter noget, der udsendte en mærkelig lugt i båden.

Kulingen gav mig mulighed for at bese flere af de fantastiske inskriptioner - men tilbage i båden blev jeg igen opmærksom på den der lugt.

Ville nu gøre noget grundigere ved det og hev derfor ting og sager ud fra agterskibet - og hvad så jeg?

10 rådne andeæg og en gang andefjer dybt inde under det lange agterdæk..!

Flere timers udrydning og spuling tog appetitten, men giver håb om et lugtfri agterskib på resten af hjemturen...

Blandt langtursejlere kendes testen for at æg er spiselige: synker de i vand, er de ok.

Det er de her så ikke...

Mere regn - og så blæst - men Hamnholm-Skutholm er bedst

Jeg stod tidligt op og fik rendt begge øer rundt inden morgenmaden - og regnen - og dermed nydt endnu flere af de 1200 inskriptioner fra 1400- til 1700-tallet. 

Fandt endda flere, som ikke var malet op...

Og så har det ellers bare øset ned hele dagen og aftenen med - hvor f..... kommer alt det vand fra?

Men hvad nød er der, hvor naturen er nær? 

Mine to små ruser har beriget min aftensmad med to store krabber og en ål.

De mange små berggylter røg ud igen - men de mange mindre krabber fik lov til at blive i ruserne til imorgen.. 

Imorgen bliver de små krabber kogt til krabbebisque - oh det bliver en fest. Jeg har jo det hele til det - UHT-fløde, gulerødder, løg, hvidløg, tomatpuré og krydderier.

Glæder mig allerede, selvom jeg er proppet af ålen, krabberne og kartoffelsalaten her til aften. 

For imorgen bliver jeg her igen - det kommer til at blive kuling fra sydvest - men herligt solskin...

Og hvor skal jeg nyde de mange inskriptioner - i tørvejr - dette er da en sand pilgrimsfærd... 

Der er fantastisk herude på Hamnholmen-Skutholmen

PS: hov, jeg lovede at sende et billede af det soldrevne toilet - men det er vist egentlig bare ventilatoren, der drives.