Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

torsdag den 13. september 2018


En tåbe i sejlbåd


Jeg plejer her at skælde ud på diverse speedbådskørere, men for nogen tid siden fik jeg nu alligevel en ordentlig een på opleveren med en sejlbådssejler. Så tåbelig troede jeg egentlig ikke at nogen i en sejlbåd kunne være.

Historien er som følger:  Jeg havde overnattet helt inde i det inderste af Hundested Havn, og skulle nu videre hjemad i svag vestlig vind, så jeg krydsede langsomt ud fra havnen for storsejlet alene.
Lige som jeg drejede fra det inderste havnebassin ind i den første snævring, så jeg en stor og fyldig sejlbåd komme masende for motor indad imod mig.
For at kunne krydse ud må jeg jo gå fra side til side i snævringen og fylder dermed den hele, men det lod det til at den modkørende var helt ligeglad med – han kørte bare frisk fremad mod mig.

Jeg gjorde med store fagter konen på fordækket opmærksom på at jeg ikke havde nogen anden mulighed end at sejle fremad og fylde det hele, og vinkede hende bagud. Det bragte hun så videre til manden ved roret – og efter lidt tøven standsede han båden og satte i bakgear.

Vi var vel på det tidspunkt 4 meter fra hinanden, så jeg var begyndt at kigge efter, hvem jeg skulle prikke hul i - og det måtte jo så blive ham.
Da han havde bakket ud af snævringen til den næste bredning i havnen, og jeg var krydset efter ham, råbte han til mig, at han ikke havde tænkt sig at bakke hele vejen ud af havnen – hvad side ville jeg have ham til?

Jeg viste ham den rigtige side, og gled uden videre dramatik forbi ham. Da jeg var ud for hans cockpit, spurgte jeg ham med høj røst om, hvordan han kunne finde på at prøve at mase sig ind, når han længe har set mig komme udad – mit sejl rager jo langt op over moler og både - han kunne jo ikke undgå at se mig?

”Du kunne jo bare have startet motoren”, svarede han.

”Jeg har ikke nogen motor, og det plejer at gå helt fint, hvis man bare ikke møder sådan nogle som dig”, svarede jeg, ”og du overtræder to vigtige regler, nemlig eet: at motor viger for sejl; og to: at indgående viger for udgående”

Det havde han ingen kommentarer til, og jeg fortsatte ud af havnen – men nåede lige at opfatte, at båden hed ”Mindre Fin” –  hjemhavnen fandt jeg aldrig ud af med sikkerhed.
Så skulle du møde en hvid Bavaria med dette navn, kan du jo hilse ejeren fra mig og opfordre ham til at gå på sejlerskole og lære noget om reglerne….


PS: Hvis det nu havde været sådan at jeg havde haft en påhængsmotor ombord, skulle jeg så – inden jeg stak stævnen ind gennem hans fribord – have nået at klappe den ned i vandet, åbne benzinhanen og trække i startsnoren.
Modig mand med kloge ræsonnementer, hvad?



Faste læsere