Onsdag d. 28. Juli forlod jeg den dejlige naturhavn ved Maløya og dens kalv for at gå ind til civilisationen i Grimstad – der ville Marianne jo komme til pr. bus fra Kristiansand Lufthavn.
Jeg blev modtaget af et mærkeligt fartøj - fjernstyret af to unge kvindelige ingeniørstuderende.
Det samlede plastikaffald ind i havnen. Den fine by ses i baggrunden.
Nu ville jeg vaske tøj og mig-selv, rydde op og gøre båden klar til ikke-egoist-sejlads.
Men det viste sig at vaskemaskine og tørretumbler ikke var til at bruge, fordi dampskibsbroen, hvorpå toilet- og hygiejnefaciliteter lå, var under renovering, så der kun var interimistiske toiletskure – og badeforhold var indskrænket til én bruser på handicaptoilettet.
Jeg måtte så vaske diverse bukser i hånden – det var koldt og tidskrævende, men jeg fik da så rene hænder og negle af det…
Byen er hjemsted for Ibsens fiktive person Terje Viken, der roende på vej tilbage fra Skagen (!) blev opbragt af et engelsk krigsskib under blokaden af Norge i 1812.
Marianne ankom helt planmæssigt ved 17.30-tiden, og der var jeg næsten færdig med ombygningen af båden – og tøjet var hængt til tørre i riggen.
Vi spiste fint ude (for mig for første gang i godt en måned)…
Torsdag d. 29. Juni
Afslapning i Grimstad
Igen bare hygge og for Marianne stærkt tiltrængt afslapning i Grimstad.
Ved Torskeholmen ligger denne flotte skonnert - og et herligt fiskeudsalg
Udsigt over havnen fra byens kirkebakke, hvor Norges næststørste trækirke står - imponerende og med plads til 1150 mennesker
Fredag d. 30. juni
Øsende heldags-regnvejr i Grimstad Havn
Lørdag- Mandag 1-3. Juli
Indeblæst i kuling i Grimstad Havn.
Nu synes vi snart vi kender denne by temmelig godt..
I løbet af dagene har vi besøgt det lille Hamsun-museum,, hvor Hamsun blev dømt efter den tyske besættelse af Norge - han havde jo bakket op om den nazistiske besættelse.
Desuden har vi set søfartsmuseet i byen - lille og utroligt teksttungt, men med særlig vægt på områdets skibsfart gennem årene.
Vejret har da holdt sjov med mig på hele denne tur.
Det slog om dagen efter jeg kom afsted og var nået til Rørvig-bugten – det blev koldt og med nordlige vinde. De nordlige vinde holdt sig med forskellig styrke på hele min tur op langs den svenske vestkyst, lige til kort inden, jeg kom til Norge.
Én dag inde i Norge slog den om til sydvest og blev ganske svag som den overvejende vindretning – altså imod ned langs Sørlandet.
Under disse omstændigheder nåede jeg frem her til Grimstad, som jo er ret tæt på Kristiansand – og så slår den om til vest og vil holde sig der i mange dage – altså lige imod.
Hvis der findes en vorherre, så har han tydeligvis besluttet, at ham den fundamentalistiske sejl-sejler ikke skal tro, at han kan nå til det norske Vestland – og da især ikke, når han sejler alene.
Så i morgen tirsdag agter vi at futte for små sejl opad gennem Sørlandet mod Oslo, og så se, hvad der sker.
Hermed fastslået: Vestlandet er droppet for i år!