Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

torsdag den 24. august 2023

Pilgrimsfærd 3 og 4 + øsregn

Dagen begyndte med gåtur (!) - kultsted 3 - til Greby Gravfelt, som jeg ikke magtede at gå til igår efter de mange kilometer til Tanums helleristninger. 
Så interessant og faktisk lidt gribende i sin sørgmodige dødshøjtidelighed. 
Se fotos nederst her 

Derefter afsted fra Grebbestad Havn på kryds sydover til næste pilgrimspunkt 4 - Hamnholmen-Skutholmen.

Her har skibe fundet sikker havn på vej op gennem Bohuslän - ude i yderskærgården - og besætningerne har i ventetiden på bedre vejr indhugget bådenavne, bogmærker og årstal i klipperne.

Her er "rock art" helt tilbage fra 1500- tallet - fascinerende...
For et par år siden er de blevet frisket op i bemalingen - og der er blevet fundet mange flere inscriptioner - der er hundreder..

Naturhavnen er fantastisk. Sikker for alle vinde 

Et stort skib lagde an til anløb i naturhavnen,  en kopi af en stor engelsk cutter, "Atlantica" af Göteborg, med mange folk ombord.

Ved deres ankomst spillede jeg "Så længa Skutan kan gå" for at byde dem velkommen. 
Senere på aftenen spillede jeg lidt mere - og så dukkede en ældre herre på 82 op i skibets robåd og langede sit tværfløjte-etui over til mig og sagde at han ville spille med mig.

Så spillede vi mange numre sammen - og selskabet på "Atlantica" deltog aktivt med med med medsang og klapsalver.
Hvilken aften....

   Og sikken udsigt fra CAN III



Greby Gravfelt, som udover bautastenene rummer en masse lave gravhøje - stammer fra jernalderen, hvor man brændte de døde og puttede deres aske i urner

I nat og imorgen har de lovet heldøgns regnvejr - og det har jeg helt bevidst valgt at gennemleve på dette hellige kultsted...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere