Jeg blev liggende i Hui-bukten lørdag pga blæsevejret fra SSW, og besluttede mig for at gå tur på øen, når jeg nu ikke ville sejle.
Roede ind til Hui - eller Hudøya, som den vist rettelig hedder - men ved landingsstedet mødte jeg et blåt skilt, der forbød ilandstigning indtil 15. august.
En mand oppe ved en bygning stoppede op og så meget intenst på mig - så jeg gik ned til kajakken og roede ud til båden igen.
Det viser sig at øen er reserveret i 2 måneder hvert år til børn i specialundervisning - op til 500, fordelt på en mængde forskellige bygninger. Der foregår alle mulige lege og udfordringer - og her må ingen åbenbart forstyrre.
Øv - snydt igen.
Den er en Furuholmen-træbåd fra 1959.
Da den ankom, troede jeg at en helikopter var ved at lande lige her. Ejeren fortalte stolt at den har en motor på 300 HK, slagvolumen 14 liter - med en vægt på en ton.
I dag Søndag kom jeg så afsted fra Huibukta i 7-8 m/s - lidt udfordrende kryds ud fra bugten mellem usynlige og afmærkede klippegrunde med kun 30 meter imellem sig - og selvfølgelig også usynlige på de tåbelige norske søkort, der bare maler alt under 5 meters dybde mørkeblåt - også på de digitale!
Men jeg fik båden igennem uden grundkendinger og fik så en navigatorisk udfordrende tur nord om Hui og Tjøme gennem ganske smalle løb forbi øer og klippegrunde - igen med 30-40 meter imellem, dog bedre afmærkede.
Det blev en rigtig fin sejltur gennem disse kronglede og smalle sunde.
Der er mange huse og der var stærkt trafikeret - det er jo weekend...
Sidste del af turen var et par sømil på hårdt kryds ned over den forblæste Oslofjorden - og så ind og ned i bunden af bugten ved Grimestad.
De kommende dage lover regn og blæst fra sydvest, så nu er det godt at have forsyninger, bøger og harmonikaen ved hånden - jeg bliver hængende her et par dage (hvis ankrene altså holder...!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar