Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

mandag den 17. juli 2023

Endnu en blæse- og regnvejrsdag i Steinøyskilen ved Lyngør

Grundet vejret valgte vi at blive her en sag mere. 
Utallige byger har passeret vores naturhavn - og blæsten har hærget ude på det frie vand, men ikke lige her ved klippen.

Vi fandt et  næsten regnfrit "vindue" til at gå Steinsøya rundt - først gennem det indre vildnis, og så langs sundene med de fine huse og tilbage til Steinsøykilen.

Det er underligt for en dansker at have denne udsigt ud af koøjet... 

... og denne ud af cockpitteltet - men her er roligere og tryggere end i nogen havn. 

Imorgen og de følgende er der lovet roligt, tørt og dejligt vejr igen - omend lidt køligt. 
Så agter vi os mod Risør - nok for at mærke og nyde civilisationens glæder - og så for at få købt ind... 

1 kommentar:

Faste læsere