Om lørdagen var der bygevejr - og det passede lige med at gå gennem skoven til Sandøy i tørvejr og handle i nærkøbet i regnvejr - og derefter spise på det lille enkle spisestel ved havnen, mens det øsede ned - og så gå tilbage gennem skovene til båden i tørvejr - og så få øsevejr, lige da vi kom til båden.
Søndag roede vi i skønt vejr rundt i den lokale skærgård og kom bla. til campingpladsen ved Dikkon, hvor det var tydeligt at almindelige low-class-folk havde umådelig trivsel der.
Bilerne på parkeringspladsen var helt gennemgående i "danskerklassen" - og ikke som ellers kæmpestore Teslaer, Porscher eller Audier.
Og yndigt er der i denne skærgård.
Vejrtruslen for mandag var heldagsregn, så vi sejlede til Brevik allerede søndag for at tage denne dag som havnedag - og det var en god beslutning.
Brevik er en vidunderlig lille by med de skønneste træhuse omkring snævre gyder - rig under sejlskudetiden fra sidste del af 1700-tallet til starten af 1900-tallet.
Vi gik over broen til Stathelle og fandt også der det skønneste bymiljø.
Og et stort indkøbscenter, der har lukket om søndagen...
Spiste herlig aftensmad i Restaurant Sjøloftet lige ved båden - supergod mad...
Mandag gik vi i de mangfoldige byger rundt i det skønne Brevik og også over broen til butikscentret i Stathelle.
Tirsdag eftermiddag skulle jeg sige farvel til min elskede yngstedatter Linnea, der tog bussen til Oslo for at flyve hjem.
Nu alene videre - uden hverken min Marianne eller Linnea. Mærkeligt efter en hel måned med dejligt selskab...
Sent tirsdag eftermiddag sejlede jeg i ganske svag vind afsted fra Brevik mod en naturhavn med det fristende navn Paradisbukta - og den lever aldeles glimrende op til sit navn.
Dog - ved ankomsten dominerede en djævel hele stedet - på toppen af en mægtig motorbåd stod en mand og sang popsange - ikke helt tonerent - med kraftig højttalerforstærkning og synthesizer-akkompagnement.
Der varede dog kun godt en time, før han stoppede showet - men der lå ihvertfald 20 motorbåde op til ham - og de sang med og klappede - om ikke andet var det jo en særdeles antropologisk oplevelse...
Stedet her er så smukt, at det næsten gør ondt - og her er fuldstændig beskyttet for ethvert vejrforhold.
Man kan ligge alongside opad klippen - og alt er lagt op til at sove godt og imødese det varslede regnvejr onsdag...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar