Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

lørdag den 22. juli 2023

Fredag: Fra Risør til Løvøya ved Brevik

I langsomt tiltagende vind forlod vi Pjolter Bay ved Risør. 

Sejlede ud i det godt bulede Skagerrak og gik så  indenom Jomfruland, der ligesågodt kunne være en bred på Roskilde Fjord.
Geologien er også pæredansk - det er fladt istidsforland med grus og vandreblokke og masser af løvtræer - midt ude havet! 

Kom ud på den bulede Skagerrak igen og drejede ind gennem Langesund med storby på den ene side og knudret skovklædt klippeland på den anden. 

Passerede Stathelle og Brevik og drejede ind ved Trompetholmen og anløb naturhavnen ved Løvøya 

Her ligger vi godt med agterfortøjnimg ud til holmen med lod på linen.

Nu kan torden og regnvejr bare komme an... 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere