27. juni Ytre Maløya

Tilbragt en herlig dag her i naturhavnen.

Roet tur og snakket med en fisker, der lever af at fange levende berggylt og bergnebb til lakseindustrien. De sættes så ud i nettene og lever blandt laksene som "pudsefisk" - spiser lakselusene - interessant... 

Jeg må ikke brokke mig mere over lorteknægtene, der drøner rundt i naturhavnen (men det gjorde fiskeren! ) - siger Marianne, og hende henter jeg imorgen i Grimstad - for hun kommer rejsende hertil - og hurra for hende ❤️.

Udsigten her kan møgungerne ikke ødelægge - den er vidunderlig. 

Og når gummibåde ikke larmer, så er her de hyggeligste klokkelyde fra de mange får, der er øens eneste fastboende ud over sangfugle, gæs, terner og rugende måger. 

Og båden er jo dejlig - har trukket den ud til ankrene igen og med stævn til klippen. 

Nordmændene kan næsten ikke holde ud andet end at ligge alongside til "svaberget" - men lige idag foretrækker jeg dette, for den svage vind er langs med klipperne - skifter bare retning lige modsat ind imellem. 

Flyttede først ud efter et par ret tunge byger lidt hen ad eftermiddagen den første med ret kraftig vind fra nord, så der lå jeg godt alongside med stævnen til vinden - men så kom solen igen og tørrede alt - og vinden blev ganske svag igen ...

26. Juni. Lyn, torden og balleregn ved Grimstad

Min mor var en skrap madamme – og hendes fødselsdagsvejr levede helt op til dette. 

Af skræk for, om ankrene (!) ville kunne holde båden i det optrækkende blæsevejr inden frontpassagen, lagde jeg mig om morgenen ind langs svaberget med fenderbrædder og fendere mod de ret lave klipper. 

Fuldstændig efter bogen (vejrudsigten) ankom fronten ved 11.30-tiden efter et grundigt oplæg med kraftig vind fra nordøst – og så buldrede og øsede det løs i 4 timer. 

Jeg havde taget teltet ned af hensyn til vindtrykket og min frie bevægelighed, hvis der skulle gøres en afværgesindsats – så da det hele var overstået var der vand i båden helt op til 5 cm under dørkbrædderne.

Så meget vand har jeg ikke haft i båden siden år 2000, hvor jeg skiftede de gamle rustne og knækkede stålspanter ud med limtræsspanter. 

Mit efterladte tomme krus i cockpittet rummede ca 30 mm regnvand efter uvejret.  Nogle lettere byger fulgte uvejret op - først kl. 18.30 klarede det rigtigt op og gik mod lysere tider. 

Og nu her til aften kommer der nye både til – først en stor motorsejler, der lagde sig for svaj efter mange forsøg på at få ankeret til at tage fat, og så flere store motorbåde, der kom ganske stille ind.

Det blev til 6 motorbåde, der lagde sig inderst i naturhavnen, hvor kommunen har lagt en flydebro, beregnet til kortvarige anløb til af- og påsætning af mennesker - udtrykkeligt på skilte ikke til overnatning. 

Og så startede idiotien ellers. Dumme knægte med bagudvendte kasketter fræsede direkte afsted fra motorbådene derinde i gummibåde for fuldt knald; ud forbi ankerliggeren og mig - ud og ind i een uendelighed indtil nu kl. godt 21.

Ak og ve - hvad er det da for en kulturløshed og mangel på anstændig opførsel?

Hvad skal man dog stille op? (Jeg har lyst til i nattens mulm og halvmørke at ro ind og skære deres forbandede gummiøser op - men det tror jeg nu ikke jeg gør)

Disse drenge opdrages allerede som 10-12 årige til komplet hensynsløshed - ak og ve....

25. Juni. Ytre Maløya ved Grimstad

Stod tidligt op og krydsede i svag vind ud til Skagerrak, der lå lige udenfor Sømkilen og ventede på mig – og som typisk er – blev vinden straks ganske svag, da jeg kom udenfor ”trækkanalen”. 

Dalrede i den runde, men alligevel markante søgang mod sydvest i østlig til sydøstlig vind. Blev grundigt stegt i den ganske svage medvind – jeg tror egentlig, at det er den evindelige norske strøm langs kysten, der udrettede det meste af distancen. 

En del af de kæmpestore muskelbåde - måske fra blærerøvstræffet i  Arendals historiske havn - passerede mig brølende i fuld fart tæt forbi i den svage vind - nogen gange på begge sider af mig samtidig. 

Bådene er tydeligvis mærkevarer – på siden står producentnavnet med store grafittiagtige bogstaver - jeg husker adskillige af mærket ”Predator” og af mærket ”Diablo” - i forskellige overdrevne størrelser og pangfarver.

Og så, sent på eftermiddagen, lige da jeg var 3/4 igennem et smalt og smukt sund ved Hvaløy – så sprang vinden over i sydvest i èt nu og røg vel op på 8-10 m/s – så nu kunne jeg få lov til at krydse videre gennem sundet og ud mellem jernstangsmarkerede undervandsskær og kummelmarkerede småskær indtil jeg kom til indsejlingen til Grimstad-fjorden. 

Her havde jeg udset mig en naturhavn mellem Ytre Maløy og dens kalv, men tiden var ikke mere fremskreden, end at jeg lige kunne suse ind til gjestehavnen for at kigge lidt på byen – og måske købe lidt lækkert til aftensmaden. 

Igen ved en flydebro med Y-bomme - og igen med motorbåde, speedbåde og vandscootere der hensynsløst flintrede rundt og ind. Odden gav læ for vind og naturskabte bølger – men ikke for idiot-bølger.

Jeg faldt ikke i vandet under fortøjningsarbejdet– en engelsktalende turist stod oppe på kajen og betragtede mit lidt komplicerede anløb for sejl – og  overstrømmede mig derpå med begejstrede udbrud over dette mirakuløse fartøj og det fantastiske anløb. 

I øvrigt ligger der andetsteds i havnen en stor flot gammel 10-meter R-Yacht, tegnet af Johan Anker – men ejerens voksne datter kunne ikke huske, hvor gammel den var. 

Byen er rigtig skøn med fine træhuse og smalle krogede gyder og en kæmpestor trækirke fra 1880 (landets største trækirke med 1150 siddepladser).

Den må også være meget indflydelsesrig, kirken, idet alle forretninger i byen havde lukket på denne søndag – så der røg de forhåbninger.

Jeg sejlede fra den rædsomme flydebro og ud til naturhavnen – lavede et super-vellykket anløb til klippen med hækanker ude. Naturhavnen var næsten tom – jeg havde godt set en strøm af både, der forlod den. Søppelbøtterne (skraldebøtter) på stedet var overfyldte, og det flød med tomme pizzaæsker og andet affald omkring dem. 

Længere østpå i Sørlandet har jeg glædet mig over, hvor rene selv meget besøgte naturhavne – og byerne var – men der er etellerandet ubehageligt her – det kryber ind i min sjæl…

Nu var weekenden jo slut – og alle sommerhusejerne skal jo tilbage til arbejdet i Oslo og andre storebyer. Langt størsteparten af de mange fine skærgårdshuse er sommerhuse – selv inde i en by som Grimstad er der mange sommerboliger.  

Det endte med at jeg blev den eneste båd i den store naturhavn med de mange ”svaberge med bolte” i – anløbsbare klipper med fortøjningsøjer på. 

Her kunne jeg nu afvente morgendagens koldfrontpassage med kraftig vind, kraftig regn og tordenvejr – med nogen bæven. Skulle jeg alligevel have blevet inde i gjestehavnen?

23. Juni. Sømkilen

Efter 2 overnatninger i naturhavnen ved Gjerstadholmen ved broen over til fastlandet kom jeg afsted – i ganske svag vind - og krydsede mod Arendal, der kun ligger 2 sømil borte – forventede ingen lang distance i dag heller – så jeg stak lige stævnen ind i kilen vest for Arendal – det er faktisk den meget store og vandrige Nidelvs udløb mod øst. 

Det kunne bestemt mærkes – selvom kilen er en halv sømil bred og udløbet fra elven måske 100 meter, var der kraftig modgående strøm, og vandet var brunligt.

En strøm af motorbåde kom ud fra Nidelven - og en anden gik derind. 

Jeg gik ind i gjestehavnen ved Arendal og fortøjede, og gik en tur op i byen, hvor der i den grad var liv og glade dage på denne fredag.

Kun lige på det lille bjerg lige ved havnen var der gamle norske huse og smalle krogede gyder – byen blev raseret fra de glade tressere og frem (ligesom Roskilde) alt det gamle blev revet ned, og diverse rædsler er knaldet op. 

Den indre havn var fuld af kæmpe muskelbåde med fri udblæsning og mindst V8-motorer. Halvgamle gråhårede smartassˋer (tydeligvis ejerne) med de for tiden moderigtige flade solbriller på (a la skibriller) omgav sig med mængder af yngre smarte kvinder og ditto mænd i de kæmpestore både. 

Decideret ækelt at se på – og i skrigende modsætning til de store fotostater, der er sat op rundt i byen med billeder af det gamle Arendal og dens inderhavn fuld af skonnerter og andre store skibe. 

Arendal var Norges absolut førende søfartsby med 1400 hjemmehørende skibe.

Jeg fik senere stor glæde (ironi forekommer) af adskillige af disse muskelbåde. 

Gæstehavnen er i øvrigt rædselsfuld – en flydebrohavn med konstant bølgegang fra de hundredevis af forbipasserende motorbåde, der fuldstændig ignorerer skiltene om max 5 knob – desværre et helt typisk billede ved de norske havne. Fuld fart på lige ind til havnepladsen - også med store både. 

Y-broerne skal man ikke gå på – de opfører sig som rodeotyre i bølgegangen – man kan når som helst blive kastet af og ud i bølgerne. 

Jeg forlod dette misfoster af en havn og krydsede i den svage vind sydpå sundet mellem Tromsøy og Hisøy – igen med stærkt skiftende vinretninger - og styrker. 

Da jeg omsider kom ud til Skagerrak, stabiliserede vinden sig  retningsmæssigt, men blev meget svag. 

Jeg havde udset mig en naturhavn – faktisk i Nidelvens sydgående udløb ved den romantiske ø Bryllupsholmen. Efter at have passeret Ærø (ja det hedder den) drejede jeg ind i dette ørige. 

Men allerede da jeg gled ind mod svajpladsen i sundet nord for Asperholmen ænsede jeg katastrofen, der ventede mig. 

Op mod Asperholmen lå et væld af store motorbåde – vandscootere og vandskiløbere fræsede rundt - men værst af alt – foran mig, ved svajepladsen fòr en strøm af planende motorbåde igennem – mod eller fra Nidelvens udløb. 

Jeg smed anker for lige at tænke mig om – men kunne ikke tænke mange tanker i dønningerne fra de fuldstændig hensynsløse motorfræsere, der kørte forbi mig i fuld fart – 30 meter fra mig. 

Max 10% satte farten ned ved passagen af mig – disse hilste glade på mig – resten flintrede fuldstændig uinteresserede forbi mit fine historiske fartøj.

Fandt frem til at kunne sejle (krydse) gennem et ganske smalt uafmærket sund (som alle motorbådene fræsede igennem i fuld fart) – og ned til en anbefalet svajeplads ved Sømskilen. 

Her ankrede jeg tæt på en odde lidt ved siden af en havn fuld af motorbåde. Jeg talte næste dag: der var nok 200 motorbåde – og i alt 5 sejlbåde. 

Et billede, jeg tror er typisk her. 

Men denne Sankt Hans aften uden bål  (helt forbudt i Norge) har sendt mange ud på vandet - også til sent - der kom både hjem i mængder - og i fuld fart lige til flydebro-nokken.  

Jeg satte lys op af skræk for at blive påsejlet i halvmørket (mørkt bliver det ikke her) – jeg frygtede også førernes ædruelighed. På et tidspunkt sent på natten gik en stor motorbåd så tæt forbi i  høj fart, at jeg nær var drattet ud af køjen. 

Jeg blev her i to nætter fordi de lovede meget kraftig vind fra sydvest næste eftermiddag – den kom nu aldrig – kun lidt frisk vind mellem kl 18 og 19. Men jeg har jo respekt for et oprørt Skagerrak i modstrøm ved vind fra sydvest, der jo er langs land her - og stik imod min sejlretning.

Jeg havde lagt mig tæt på den skovbevoksede odde for netop at få læ for den kraftige sydvestenvind – og det gav den skam også i den time, det varede - men så fortsatte igen de notoriske solgangsvinde, der dominerer her i Sørlandet godt vejr.

Havde herlige roture i gummikajakken – lunt og mildt er det her. 

21. juni: I silende regnvejr til Tromsøy

Dagen bød på silende regn - nåede lige at få pakket teltet ned inden det begyndte. Fik så hevet ankeret op i silende regn og gled langsomt – uendeligt langsomt – ud af Dypvåg (ikke Dybvåg, som jeg havde stavet det i går - vi er jo i Norge! ). 

Trist at forlade dette skønne sted, men jeg skal jo også videre…

I ganske svag vind og silende regn gled jeg gennem diverse lange smalle sunde nedad mod sydvest. Der er også fint i regndis – her ser man bedre, hvad der er forrest og bagerst i ø-billedet. 

Tidligt på turen kunne jeg tilbringe en del tid med at sidde og forarges over, at en eller anden rigmand får fløjet beton frem til sin ø med en helikopter – jeg så den også i Lyngør med en transportsæk hængende under sig. 

På grund af den silende regn kunne jeg simpelthen ikke åbne mobilen og tage et billede af helikopteren – men så pratgfuldt villedet vel heller ikke være..

Hvad koster det ikke at hyre en helikopter i mindst 3 dage  og sikkert mere? Og støjen og CO2-forureningen er der så heller ingen der gør noget ved…

Nåh, men jeg gled dernedad  - nu med 1,5-2 knobs fart – men i sundet mellem Sandøya og Borøya gik jeg nu gang på gang helt i stå pga de skovklædte højder på Borøya.

Tilsidst slap jeg forbi og kom ud til Skagerrak, hvor vinden i det mindste var mere stabil fra øst, men stadig ikke over 2-3 m/s – nærmere under. 

På visse steder her ved det åbne opstod der virkelig skør sø, når blide bølger ude fra havet mødte klipperne og blev sendt tilbage – så kunne jeg ligge der og hoppe og danse i den svage vind. Jeg gik helt inde bag de inderste, sporadiske holme - mest for oplevelsens skyld, og det var sjovt og fint. 

Efter 5-6 sømil på denne måde kunne jeg dreje ind ad Hastensund  mellem fastlandet og Tromøy og glide sydvestpå ned mod broen lige før Arendal - her havde jeg  tænkt mig at søge nathavn ved Gjerstadkilen.

Vinden burde have været med i hele det lange sund nord for Tromøy, men det var den bestemt ikke hele tiden. Ind imellem var den imod, indimellem var den halvvind eller agten for tværs - og meget ofte var den der slet ikke. 

Tilsidst nåede jeg frem til denne fremragende og sikre naturhavn –  gik til klippen – og lagde et ekstra anker ud, fordi vindretningen vil skifte noget nær 180 grader indtil i morgen. Så sover man så godt - og så vil jeg handle i morgen – der er er rigtigt gode indkøbsmuligheder på Krøgenes - lige over broen.

Broen er det eneste problem her i naturhavnen. Motorcykelidioter med fri udblæsning og minirockere med det samme brøler og vræler over den. Almindelige biler gør ikke meget væsen af sig - men de andre…!

Ufatteligt at vi finder os i disse støj-idioter….

Nåh, men resultatet af den mange timers klamme tur blev 14 sømil. Latterligt lidt i det store distanceregnskab – men godt for mig, for nu kan jeg få købt lidt ind…

Her ligger vi – altså båden og jeg…

Dybvåg – endnu en perle

Fik sagt farvel til sælen i Steinsøykilen og gled uendeligt langsomt ind til Lyngør Hovedgade for lige at nyde stedet en sidste gang – og så nordpå ad Store Svalsund (det som det engelske linie skib ”Dictator” kom buldrende in ad og angreb de dansk/norske skibe i 1812) – og sejlede så vestpå med 0,5-1,5 knob.

Smuk tur i det let-disede vejr.

Havde egentlig tre mulige destinationer frem til Tromø 14 sm fremme, men kl 15 valgte jeg den første – kun 3 sm fra Lyngør.

Der viste sig at være et pragtfuldt sted – glimrende og fuldt beskyttet ankerplads – og roturen ind til havnen storslået med Slotsfjellet knejsende over den indre våg.

Husene på stedet er så fine og gamle – og kirken, præstegården og kirkegården en fornem opstilling.

Kirken er i øvrigt lige så gammel som de berømte norske stavkirker – fra 1100-tallet – men bygget i sten – og senere desværre ombygget til en korskirke i 1700-tallet.

Dybvåg var Lyngørs kirkehavn – for de har ingen selv – så den måtte bygges større til det med tiden stærkt voksende handelssted derude.

Gik tur videre og passerede både Dybvåg Kino (!)  og Dybvåg Skole – men ingen by.

Gik tilbage til Kirken og op ad ”Kulturstien” til udsigtspunktet 150 m over havet. Hård og stejl tur på mindst 1,5 km, selv om kortet viste 600 meter...

Flot udsigt, men CAN III kunne ikke ses deroppefra – ligger ude til venstre før de fine huse på skærene helt ude i vandet.

Træt hjemkommet til båden kl 20.30 stegte jeg resten af torsken fra Lyngørs Husholdnings Handel og serverede kartøvler og gulerødder til – med smørsovs og remoulade.. så med denne fine udsigt til i den nu nordøstlige vind - lige som vejrmeldingen sagde... 

Hvilken dag – nu igen.

Men distance sejlads – det lader vente på sig…

Her ligger jeg for svaj for natten

 

 

 

 

 

 

Lyngør forever

Egentlig ville jeg jo have dalret stille nedad gennem den indre skærgård - så langt jeg nu kunne nå i al bekvemmelighed. 

Men min distance-trang er simpelthen gået i lammelse.

Lyngør Fyr meldte nu 0,9 m/s selvom det ligger i "trækkanalen" - det giver bestemt heller ikke noget håb om nævneværdig distance...

Men så fik jeg jo besøg af en sæl, som kostede mig lang tids opmærksomhed

 - og så roede jeg ind til Lyngør og så en masse mere, gik op til lodsudkigget og  helt ned til østenden - og ud i naturreservatet - og handlede ind til aftensmaden i Lyngørs eneste dagligvareforretning "Husholdnings Handel" - som er meget lille, men med fine varer til ganske normale norske priser - og så er den historiske butik nu en ubemandet digital selvbetjeningsbutik.

Lidt Lyngør-indtryk:

(husk at du kan gøre billederne store ved at klikke på dem...) 

Roede tilbage til Stensøykilen og besluttede så at flytte ind og ligge alongside ved klippen for at blive her endnu en nat. 

Roede simpelthen en meget lang line til land og gjorde den fast i til en bjergkile i klippen - hev ankeret op og halede mig ind til land og fortøjede til klippen. 

Klatrede op på klippen og ind på Nordre Bukkholm - der er helt ubeboet - og uden andre bukke end mig. 

For nærmest vild på den - den er virkelig ufremkommelig.

Fandt tilbage og besluttede at blive en nat mere her - og opdagede at sælen stadig muntrede sig her i Stensøykilen. 

Spiste herlig torsk med champignon og ærter fra "Husholdnings Handlen" med fløde/hvidvinssauce og ris fra bådlageret - kom ikke og sig, at simple living er bad living... 

Her er herligt - men mon ikke jeg kommer videre imorgen - de lover lidt mere vind...

Steinøyskilen Igen igen - fint besøg

Minsæl om jeg ikke fik besøg midt i den sene morgenkaffe.

En flot sæl jagede i den inderste del af naturhavnen.

Den forstyrrede mig længe fordi jeg prøvede at fotografere den med mit simple grej. 

Tænk, her i denne naturhavn - bare 3-400 meter fra det pulserende Lyngør-liv svømmer flokke af grågæs forbi, terner fisker langs kanten - og nu en sæl!

For lidt siden så jeg en skarv, der dykkede - og lidt efter kom den som en raket op af vandet med sælen lige efter sig. 

Og nu kom sælen op midt mellem 5 grågæs - de flyttede sig lidt forskrækket, men den gjorde dem ikke noget. 

Den kommer iøvrigt tættere og tættere på - så blankt, mørkt og lækkert dens hovedet er...

Og forresten: nu her kl 12 melder Lyngør Fyr 1,5 m/s - der er ikke rigtig noget at skynde sig afsted for - kun ud og ro i kajakken...

Lyngør vandt dobbeltsejr

Vejrmeldingen lovede endnu mindre vind end igår - og sådan blev det også, bortset fra når det blæste op til de få byger, der kom i løbet af eftermiddagen - den første endda med lidt torden.

Så jeg blev liggende her i Stensøykilen - og her er jo dejligt.

Men jeg nåede at få en herlig rotur rundt i sundene heromkring i fuldkommen stille vind og solskin - og så kom skyer og kortvarig småregn godt hen på eftermiddagen.

Efter min sene og udmærkede aftensmad - grøntsags-kartoffel-ægge-panderet - har jeg lige her sent på aftenen spillet på harmonikaen - gad vide, hvor meget det larmer hen til de andre både og folkene i huset lidt herfra...

Dagen efter at jeg havde spillet i Skuteviken blev jeg overhalet i det smalle løb Kreppan af en tysker, der havde ligget for svaj helt nede i den anden ende af naturhavnen.

Han råbte: "Sank you fery much for your wonderful music last night" på ægte "tysk-engelsk" - så det faldt åbenbart i deres smag, men det ved man jo aldrig om det ellers gør...

I morgen ser vinden også sølle ud, så der vil jeg dalre dernedad indenfor skærgården, så langt jeg nu kan nå - der er så mange muligheder på dette stræk for at finde en passende naturhavn. 

Ud på Kattegat gider jeg ikke - der er ikke noget vind - mens det bestemt kan forekomme herinde i "trækkanalerne" for solgangsvinden og søbrisen.

På nuværende tidspunkt havde jeg drømt om at være mindst i Trondheim, men forsinkelsen i afgangen på en uge - sammen med forbandet kraftige og kolde nordenvinde og sygdom undervejs - har i den grad taget luften ud af ambitionerne - så nu vil jeg bare nyde livet her i Sørlandet og komme så langt som betingelserne byder mig.

I går beskrev jeg det vilde søslag her på stedet i 1812 - her er en skitse, der måske kan vise noget om den skrækkelige begivenhed, som iøvrigt ikke kostede 75 dansk-norske søfolk livet, men 125.

35 år efter kampen rejste man mindesmærket for de faldne og afsang en til lejligheden skrevet sang:

"Gjennem Fredens trygge Dage mange Aar er lagt tilbage,

siden denne Klippekyst Vidne var til blodig Dyst,

førend knust "Najaden" segned,

mange Kjække her i Døden blegned".

Ja, krig er noget lort - også denne krig var komplet meningsløs...

Men tidligt på aften klarede det op for en tid, så bliver man jo glad:

Og skønt - det er her.. 

17. juni: Lyngør vandt

Kom afsted fra Bommen ved 11-tiden og var lige inde og vende i Risør Havn, hvilket vakte umådelig opsigt, begejstrede fagter og glade tilråb.

Kom så ud på det flade Skagerrak og satte spiler, da jeg kunne dreje nedad mod sydvest. Til at begynde med gav det da en fart på 4-4,5 knob, men det tog af efterhånden.

Jeg passerede med nogen sorg Lyngør Fyr (jeg har altid været vild for at se stedet) – men jeg skulle jo videre.

Men lidt forbi fyret døde vinden ud, spileren ikke kunne bære sig.

Jeg hev den ned og vendte – satte genuaen og gik retur mod fyret på skæring med forrygende 1,5 knob.

 

Passerede fyret ved 15-tiden og sejlede ind ad Lyngør Hovedgade – igen til umådelig begejstring fra alle forbipasserende.

 

Mødte ellers en del fine træ-chalupper og sniper – men bortset fra en parkeret Laurin-koster ingen sejlbåde overhovedet.

 

Søgte lidt rundt i Lyngør for at se det hele – nordmændene kalder stedet for Norges Venedig – og her er virkelig fint. Verdensarv, UNESCO med rette.

Sejlede stille rundt om Stensøya mens jeg spiste frokost og fik kaffe – og sejlede så vestfra ind ind i Håkesund og op i Stenskilen og ankrede.

Pumpede kajakken op og roede ind til Lyngør igen.

Beså mindestedet for søslaget i 1812, hvor det engelske linieskib ”Dictator” flintrede ind og smadrede 4 dansk/norske krigsskibe – heraf den nybyggede fregat ”Najaden”, som englænderne havde jagtet siden søsætningen.

"Najaden" gik til bunds i havnen og blev først fundet dernede igen i 1957...

Det kostede mindst 75 dansk-norske søfolk livet – der er rejst en stele, hvor de er begravet.

Interessant at se, hvor denne begivenhed fandt sted – jeg har læst meget om den.

Den engelske kaptajn, som gik under navnet ”Mad Jim” foretog et vildt overraskelsesangreb, der er gået over i historien.

Kommende nordfra ind i fuld fart med alle sejl oppe smed han anker og rendte så ”Dictator”s stævn direkte ind i selve Lyngør-øen, så skibet stod fast med bredsiden mod de 4 danske krigsskibe, der slet ikke var i stilling til modangreb fra denne vinkel.

”Dictator”s kanoner fyrede løs og smadrede de 4 modstandere uden selv at lide nævneværdig skade.

Svært at forestille sig scenariet udfra beskrivelser – og særdeles forståeligt, når man er der.

Tak dumme vejr…

Roede fra mindestedet og anløb broen ved skibshandlen og  "Seilmakerfruens Kro" og gik tur ad den eneste gade gennem Lyngør by - smal og kronglet - og med de fineste og mærkeligste huse:

 

Gik i kajakken igen og roede over mellem Holmen og Odden (Lyngør by består af 4 øer):1

– og roede så hjem til båden og spiste resten af Fårikålen fra igår

-  med denne  nydelige udsigt og fuglesang til:

Vejret har været drønvarmt til langt ud på aftenen – sad yderst letpåklædt på ”terrassen” og spiste og nød livet lige til solnedgang

En yndig dag – men en sørgelig distance – 7 sømil…!

Her ligger jeg for svaj (ved det blå punktl

 

 

 

Jeppe i paradiset

Vejrmeldingen lovede rigtig svag vind idag - og det holdt.

Heldigvis besluttede jeg at blive her i Pjolter Bay - som de lokale Risør-sejlere af uvisse årsager kalder naturhavnen her - Bommen hedder den i søkortet. 

Har ferieret - badet, roet ture i kajakken - sludret med nordmænd - solet mig - og vigtigst af alt: lavet Fårikål. 

Her er så lunt og stille, men lige nu kom der et pust, da vinden slog om til nord - landbrisen startede. 

Det gør det ikke mindre lunt - nu kommer al den ophedede luft jo retur inde fra land, og det vil den gøre hele natten - ganske stille. 

Her i skrivende stund kl. 20.48 kan jeg sidde kun iført shorts ude i cockpittet - en sløret sol og landluften holder gryden varm. 

Men nu jeg taler om gryden:

Igår gik jeg ind hos en etner-butik og der fandt jeg minsandten et kilo frossent lammekød i udhuggede stykker med knokler, fedt og det hele. 100 dkr - vildt billigt i forhold til kødpriserne i supermarkederne. 

Allerede i Kragerø søgte jeg efter en restaurant med den norske nationalret Fårikål - forgæves, og også her i Risør. 

Det er en sæsonsag. 

Det er virkelig slowfood og søbemad - passer selvfølgelig slet ikke til sommer. Men jeg er vild med det - og har spist det her til aften og kan glæde mig til resten imorgen. 

Så Jeppe er i paradiset... 

Risørs stolthed - træskibet Risør II - kom igennem naturhavnen fuld af folk - og der var megen vinken og fotograferen...

Situationen er mærkelig. 

Jeg er kun kommet 300 sømil igennem hjemmefra - skulle pt have sejlet 800, helst. Men helbred og vejr har altså stoppet mig og holdt mig tilbage

Motorfrihed og single-sejlads har sine faldgruber - det er et chancespil, men netop også derfor charmerende og interessant - fremfor automatiseret transport-tænkning. 

Men nu er der 183 sømil herfra til Stavanger - og det er jo bestemt ikke urealistisk at sejle det på 10 dage, inden Marianne kommer ombord. 

Det har jeg adskillige gange sejlet på 3 dage! 

Nu kommer der dage med lidt mere vind og måske lidt regn - rejsevejr.

Håbet er ikke ude om at nå Vestlandet og så komme deropad. 

Men så højt som Lofoten - det er nok urealistisk... 

Men alt kan jo ske! 

Her vist på skitse fra Harbour Guide - sådan ser forholdene ud, når man ikke nøjes med de norske søkorts tåbelige 5 meters-kurve som det mindste. 

De norske søkort er forfærdelige!!! 

Her ligger jeg altså nu på andet døgn, og sådan et syn er da ikke til at blive træt af, vel?