12 sømil til Norgesgrænsen

Nå, så kom jeg da endelig ud på Skagerrak for at komme udenom Sotenkanalen.

Turen derude var lige så rædselsfuld, som jeg forventede. Nej egentlig værre.

Da jeg kom rundt om hjørnet under Smögen valgte jeg ikke at gøre som de lokale - men at gå udenom holmen Vämlingen. Den levede helt op til sit navn – søen blev fuldstændig vild i sundet mellem den og den næste ø.

Det har blæst lystigt fra syd ude i Skagerrak inat, så der var store bølger endnu da jeg kom derud lidt i 10 og deres møde med klipperne skabte fuldstændig kaotiske bølgetoppe og dybe dale.

Stakkels CAN III lå og hoppede og sprang i vanvidssøerne – og sejlene flaprede og bommen slog. Vind var der ikke meget af, så båden kunne ikke rigtig komme i fart. Rent gakkelak.

 

Reino Virtanen fra FaceBook-gruppen”Vi som älskarträbåtar¨ har fotograferet os, da vi var kommet om hjørnet og lidt nordpå, men søerne fortsatte med lave halløj helt til Soteskærene, der skrabede det værste af. 

Da jeg var kommet om hjørnet ved Vämlingen og havde fået vinden (den sølle,der var) ind fra agten, ville jeg sætte fokkestagen og spile genuaen – men de skøre søer fik mig til at tabe stagen (Jeg skulle jo bruge 3 hænder alene til at holde mig selv fast) – så midt i virvaret måtte jeg lave en vending og en stage-overbord-manøvre for at redde min elskede fokkestage.

Men jeg prøvede ikke at sætte den igen før jeg havde passeret føromtalte Soteskær, der ligesom danner en mur af søbrækkende skær og holme – der hersker et uhyggeligt lydunivers fra de brækkende søer på klipper og skær.

Nå, men jeg kom helskindet ind nord for Sotenkanalen og ind i de indre snoede vandveje, og holdt pause syd for Hamburgö med frokost og kaffe.

Nu tog jeg næste dårlige valg, idet jeg valgte at gå gennem Hamburgsund i stedet for udenom øen. Valget var nok lidt præget af de uberskede kys ude fra Skagerrak - men inde i sundet måtte jeg bikse meget med vinden – den kunne endda finde på at vende helt om fra agten for tværs til stik imod.

Ligesom en godtvejrsdag gennem Skovrenden i ved Eskildsø – men Hamburgsund er nok mindst 15 gange så lang! Det var forsinkende.

Noget efter måtte jeg nu ud og mærke Skagerrak igen, men nu var det tydeligt at søen havde raset af – der var kun bløde dønninger tilbage.

Jeg kom gennem Havstenssund ca kl. 19 i meget svag vind, så jeg besluttede mig for at bruge den anerkendte ankerplads mellem Kalvön og Killingen nord for Havstenssund.

 

Her er skønt, gøgen kukker, vandet er blikstille – og solen går ned

 

Dagens 10 timers sejlads har givet 29 sømil på distancen – men alle snoningerne og krummelurerne har nok medført over 35 sømil. Vinden har været svag hele vejen – kun på de stykker, hvor jeg gik på halvvind, er jeg kommet op over 5 knob…

Det giver sine kvaler, når man så principfast ikke vil have motor på båden – i dag tror jeg at højst 3% af alle sejlbåde har sejlet for sejl…

Hvad vil morgendagen mon bringe?

Her ligger jeg så for anker