Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

onsdag den 28. juni 2023

27. juni Ytre Maløya

Tilbragt en herlig dag her i naturhavnen.
Roet tur og snakket med en fisker, der lever af at fange levende berggylt og bergnebb til lakseindustrien. De sættes så ud i nettene og lever blandt laksene som "pudsefisk" - spiser lakselusene - interessant... 

Jeg må ikke brokke mig mere over lorteknægtene, der drøner rundt i naturhavnen (men det gjorde fiskeren! ) - siger Marianne, og hende henter jeg imorgen i Grimstad - for hun kommer rejsende hertil - og hurra for hende ❤️.
Udsigten her kan møgungerne ikke ødelægge - den er vidunderlig. 
Og når gummibåde ikke larmer, så er her de hyggeligste klokkelyde fra de mange får, der er øens eneste fastboende ud over sangfugle, gæs, terner og rugende måger. 

Og båden er jo dejlig - har trukket den ud til ankrene igen og med stævn til klippen. 
Nordmændene kan næsten ikke holde ud andet end at ligge alongside til "svaberget" - men lige idag foretrækker jeg dette, for den svage vind er langs med klipperne - skifter bare retning lige modsat ind imellem. 
Flyttede først ud efter et par ret tunge byger lidt hen ad eftermiddagen den første med ret kraftig vind fra nord, så der lå jeg godt alongside med stævnen til vinden - men så kom solen igen og tørrede alt - og vinden blev ganske svag igen ...


2 kommentarer:


  1. Hej, det er hyggeligt at følge din rejse.
    Og ja ens båd skal man syntes er pæn/flot. Det må da være dejligt at få en at dele eventyret med.
    Kender godt det med speedbåde i min nuværende hjem havn Juelsminde sov jeg på båden i en weekend bla. For få lavet nogle af alle de små projekter der tit er med en ældre båd .
    Gud hjæpene om ikke der er nogle forkælede små unger der ræser rundt i små speedbåde ved 11 tiden om aften, 1 tænker at de skal have speedbåds kort men det er de ikke gamle nok til, 2 det er dårlig opdragelse og ubetænksomhed.
    Nogle steder/lande er det måske en del af kulturen.
    Min søn havde ikke fået lov men vi har heller ikke nogen jolle med hjælpe motor.
    Venlig hilsen Nikolaj.





    SvarSlet
  2. Her i Norge er der ingen aldersbegrænsning for motorkraft på under 10 HK - og heller ikke krav om førerbevis af nogen art.
    Så alle gummibåde er udstyret med en 9,9 HK påhængsmotor - og sådan en kan faktisk få øsen op på 25 knob! Teoretisk set (forhåbentlig) med en 4-årig ved roret..!
    Som 16 årig kan du få duelighedsbevis - og så kan du gi den hele armen - og det gør de...


    SvarSlet

Faste læsere