Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

søndag den 11. juni 2023

Ak, Odysseus stadig i sirenernes greb

Den samme skønne udsigt på tredie dag - eller er det den fjerde? -men desværre påtvunget af omstændighederne. 

Jeg er simpelthen syg og ligger på valen.
Svimmel og træt - lidt ondt i halsen. 
Kunne have sejlet nogle sømil idag - der har været lidt mere vind idag end igår 2-2 1/2 m/s ude ved fyrene. 
Men det er ikke forsvarligt at sejle i min tilstand - risikerer at skvatte overbord eller at foretage irrationelle handlinger. 
Og dejligt er her jo. 

Har kun været i land for at gå på toilettet - men har foretaget en masse reparationer og forbedringer på båden - og har så sovet lidt indimellem. 
Håber på bedring imorgen - kan måske tage en lille distance i det fine vejr.... 

Nu kom der en vandtaxi for at hente nogle mennesker, der bor til leje ovre i sommerhuset ved det røde bådskur på billedet.
Livet er anderledes her i den norske skærgård... 

Udsigten - eller hedder det indsigten? - mod land er jo egentlig også ganske køn


4 kommentarer:

  1. Kære Stig - God bedring. Skønt at kunne følge dit togt. - Heine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Heine
      Dejligt at høre fra dig.
      Jeg er ikke blevet mere syg - men er ikke frisk endnu.
      Vejret er helt vidunderligt - ikke en vind rører sig, og det er varmt og solrigt.
      Kunne være, jeg fik lidt energi til at spille lidt harmonika.
      Første nummer ville nok være: "Der går altid både tilbage"

      Slet
    2. Jeg spillede, men første nummer blev altså Chimes of Freedom (Dylan) og een til Dylan - men så fik den også "Der går altid Baade tilbage" for fuldt knald - og så Min Älskling - og derefter en masse andet blandet...
      Jeg må være ved at være rask...

      Slet
  2. Hej Stig . Du skal da lige have et "god bedring" herfra mig også. Jeg glæder mig til at høre at du er blevet frisk og igen på farten mod nye eventyr.
    Det er så vanvittigt flot det jeg har set på dine billeder. Svært at tænke at det kan blive flottere. Men anderledes flot, kan det jo så blive. Hilsen Jesper

    SvarSlet

Faste læsere