Stod tidligt op og krydsede i svag vind ud til Skagerrak, der lå lige udenfor Sømkilen og ventede på mig – og som typisk er – blev vinden straks ganske svag, da jeg kom udenfor ”trækkanalen”.
Dalrede i den runde, men alligevel markante søgang mod sydvest i østlig til sydøstlig vind. Blev grundigt stegt i den ganske svage medvind – jeg tror egentlig, at det er den evindelige norske strøm langs kysten, der udrettede det meste af distancen.
En del af de kæmpestore muskelbåde - måske fra blærerøvstræffet i Arendals historiske havn - passerede mig brølende i fuld fart tæt forbi i den svage vind - nogen gange på begge sider af mig samtidig.
Bådene er tydeligvis mærkevarer – på siden står producentnavnet med store grafittiagtige bogstaver - jeg husker adskillige af mærket ”Predator” og af mærket ”Diablo” - i forskellige overdrevne størrelser og pangfarver.
Og så, sent på eftermiddagen, lige da jeg var 3/4 igennem et smalt og smukt sund ved Hvaløy – så sprang vinden over i sydvest i èt nu og røg vel op på 8-10 m/s – så nu kunne jeg få lov til at krydse videre gennem sundet og ud mellem jernstangsmarkerede undervandsskær og kummelmarkerede småskær indtil jeg kom til indsejlingen til Grimstad-fjorden.
Her havde jeg udset mig en naturhavn mellem Ytre Maløy og dens kalv, men tiden var ikke mere fremskreden, end at jeg lige kunne suse ind til gjestehavnen for at kigge lidt på byen – og måske købe lidt lækkert til aftensmaden.
Igen ved en flydebro med Y-bomme - og igen med motorbåde, speedbåde og vandscootere der hensynsløst flintrede rundt og ind. Odden gav læ for vind og naturskabte bølger – men ikke for idiot-bølger.
Jeg faldt ikke i vandet under fortøjningsarbejdet– en engelsktalende turist stod oppe på kajen og betragtede mit lidt komplicerede anløb for sejl – og overstrømmede mig derpå med begejstrede udbrud over dette mirakuløse fartøj og det fantastiske anløb.
I øvrigt ligger der andetsteds i havnen en stor flot gammel 10-meter R-Yacht, tegnet af Johan Anker – men ejerens voksne datter kunne ikke huske, hvor gammel den var.
Byen er rigtig skøn med fine træhuse og smalle krogede gyder og en kæmpestor trækirke fra 1880 (landets største trækirke med 1150 siddepladser).
Den må også være meget indflydelsesrig, kirken, idet alle forretninger i byen havde lukket på denne søndag – så der røg de forhåbninger.
Jeg sejlede fra den rædsomme flydebro og ud til naturhavnen – lavede et super-vellykket anløb til klippen med hækanker ude. Naturhavnen var næsten tom – jeg havde godt set en strøm af både, der forlod den. Søppelbøtterne (skraldebøtter) på stedet var overfyldte, og det flød med tomme pizzaæsker og andet affald omkring dem.
Længere østpå i Sørlandet har jeg glædet mig over, hvor rene selv meget besøgte naturhavne – og byerne var – men der er etellerandet ubehageligt her – det kryber ind i min sjæl…
Nu var weekenden jo slut – og alle sommerhusejerne skal jo tilbage til arbejdet i Oslo og andre storebyer. Langt størsteparten af de mange fine skærgårdshuse er sommerhuse – selv inde i en by som Grimstad er der mange sommerboliger.
Det endte med at jeg blev den eneste båd i den store naturhavn med de mange ”svaberge med bolte” i – anløbsbare klipper med fortøjningsøjer på.
Her kunne jeg nu afvente morgendagens koldfrontpassage med kraftig vind, kraftig regn og tordenvejr – med nogen bæven. Skulle jeg alligevel have blevet inde i gjestehavnen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar