Tordenvejr i Utkäften

Den lovede lette vind fra nordøst blev i en lang første omgang aldrig til mere end meget svag - og nærmere fra øst - men indimellem slet ingenting.

Ved Holmen Grå lige inden Hakefjorden kom der en fin vind fra øst, og den holdt over den brede fjord og ind til Marstrand, som jeg valgte rent turistisk at sejle igennem. 

Og der er jo altid dejligt - og vejret lunt og godt. 

Men på vej ud af herlighederne tog den østlige vind langsomt af, og da jeg var drejet om hjørnet og ned i Store Sillesund forsvandt den helt. 

Jeg gled simpelthen ud igen i Kattegat for den kraftige strøm i Sundet - nok 1,5 knob. 

Sælerne på skæret midt i sundet lå og grinede af mig, da jeg gled forbi dem igen - ud af hullet.

Iøvrigt første gang jeg har set sæler i større mængder - her var nok 30...

Jeg riggede elmotoren til - for ind ville jeg sgu - og kørte indad mod den store naturhavn Utkäften i sydenden af den store ø Klåverön som danner syd-delen af Marstrandshavnen. 

Lagde til klippen ved Karlsholmen med hækanker ude, og kiggede lidt bekymret ind over land på noget skuddermudder på himlen. 

Besluttede mig for at gå over på den anden side og fæstne en line til en af bergøglorna, så jeg fik et supplement til ankeret. 

Der krævede to længere gåture på klipperne hen over broen - og endelig fik jeg halet linen hjem og hængt et lod på for at veje den ned, så den ikke bliver påsejlet. Hvis nogen kommer ind. 

Det buldrede fra skuddermudderet, og jeg prøvede at se YRs radar - men der var ingen telefonforbindelse. Og det begyndte at småregne. 

Pludselig kom der mere regn, så jeg flygtede ned i kahytten. 

Men lidt efter kom der så voldsom en frontvind fra øst, så ankeret skred - og stævnen bankede ind i klippen. 

Op og stramme op i linen over til den anden side - og frem og slække ud på forfortøjningen. Dette skete en gang til lidt efter - nu med voldsom skybrudsregn - og jeg havde kun taget regnfrakke på, så jeg blev p....våd.

Da det værste var overstået efter en halv time var der over 15 mm regn i spanden, der stod derude. 

Øv - helt uvarslet - og det er et mægtigt stort bygesystem, der omfatter størstedelen af det sydlige Sverige. 

Nogen har da vist regnet galt? 

Farvel til Fiskebäckskil og godnat til Hjärterö

Dagen igår bød på sydvestlig vind 10-13 m/s - og det holdt meget længere på end lovet.

Kl 15 opgav jeg vejret og valgte at blive en nat mere. Gik til Tempo og handlede. 

Da jeg kom tilbage så jeg en mægtig høj skibsrig - det viste sig at være brigantinen "Eye of the Wind" af Jersey. 

Et over 40 meter langt stålskib, der sejler med betalende og arbejdende passagerer. 

Skibet er bygget i Tyskland i 1911 med navnet "Friedrich" - og har som så mange andre gamle skibe en lang, broget historie.

Fik herlige snakke med folk derfra - og derefter en lang gåtur ud til Göteborg Universitets forskningsstation ved Kristineberg. 

Men bedst af alt er nu Fiskebäckskils skønne træhuse. 

Sådan så husene ud i de gode gamle dage - her boede 2 familier frem til 1919.

Idag kom jeg så afsted kl 10 og fik mange glade tilråb fra brigantinen, som lidt senere passerede mig for motor, mens jeg krydsede dernedad i svag sydlig vind. 

Jeg krydsede og krydsede - og krydsede - udenom Härmandsö og Härön til naturhavnen nord for Hjärterön (tæt ved Skärhamn) - i let vind og hård modstrøm hele vejen. Distance 22 sm. på 8 timer. 

Men mindst 40 sømil sejlet! 

Her tog jeg ved 18-tiden en SXK-bøje - trods dens utallige påskrevne besværgelser om rettigheder og pligter.

Velkommen til vort land - men alt er privat og forbudt og bliv væk fra alt - synes det svenske budskab at være helt generelt. 

Det kunne være vi skulle udsætte dem for det samme i Danmark - kun lige bestemt svenske sejlere...

Nåh, men her er dejligt og fredeligt - og i morgen er der lovet nordlige, men svage vinde - turistvejr... 

Fiskebäckskil

Ved 12-tiden forlod jeg den vidunderlige naturhavn med alle dens ældgamle grafitti og krydsede dernedad i herlig syd-sydvestlig vind og nogenlunde rolig sø.

Gik udvendig på både Hamburgö og Soten, der ville have medført utallige kryds hvis jeg var gået indenom dem - og i Sotenkanalen er det jo forbudt at sejle for sejl.

Gik ind i skærgården ved Smögen, men fortsatte indad og så nedad på havsiden af Malmön, hvilket egentlig var fjollet - havde jeg gået indenom, ville sejladsen have blevet meget hyggeligere, men måske ikke så hurtig.

Vinden var efterhånden kommet op de 8-10 m/s så genuaen var lidt i overkanten - men stærkt gik det...

Anløb yndige Fiskebäckskil ved 18-tiden og hastede op til Tempo - deres eneste madbutik, som lukkede kl 19 (vi er nok kommet til provinsen)

Spiste ved tilbagekomsten  nogle rugbrødsmadder - for restauranten har lukket mandag til torsdag (vi er rigtignok kommet uden for sæsonen, hvar.? - men så sparede jeg da de penge...)

Og gik så tur i den utroligt velbevarede og fine gamle skipperby med de smukkeste huse træhuse i allermest ægte skærgårdsstil. 

Kirken er så fin - af træ - og er fra 1775.

Og solnedgangen var også fin fra færgepynten

Selskab på turen - indeblæst på de pragtfulde Hamnholmen-Skutholmen

Jeg troede egentlig at jeg var alene afsted i båden for tiden.

Men det har vist sig at der var 10 blinde passagerer med!

Jeg har i ugevis ledt efter noget, der udsendte en mærkelig lugt i båden.

Kulingen gav mig mulighed for at bese flere af de fantastiske inskriptioner - men tilbage i båden blev jeg igen opmærksom på den der lugt.

Ville nu gøre noget grundigere ved det og hev derfor ting og sager ud fra agterskibet - og hvad så jeg?

10 rådne andeæg og en gang andefjer dybt inde under det lange agterdæk..!

Flere timers udrydning og spuling tog appetitten, men giver håb om et lugtfri agterskib på resten af hjemturen...

Blandt langtursejlere kendes testen for at æg er spiselige: synker de i vand, er de ok.

Det er de her så ikke...

Mere regn - og så blæst - men Hamnholm-Skutholm er bedst

Jeg stod tidligt op og fik rendt begge øer rundt inden morgenmaden - og regnen - og dermed nydt endnu flere af de 1200 inskriptioner fra 1400- til 1700-tallet. 

Fandt endda flere, som ikke var malet op...

Og så har det ellers bare øset ned hele dagen og aftenen med - hvor f..... kommer alt det vand fra?

Men hvad nød er der, hvor naturen er nær? 

Mine to små ruser har beriget min aftensmad med to store krabber og en ål.

De mange små berggylter røg ud igen - men de mange mindre krabber fik lov til at blive i ruserne til imorgen.. 

Imorgen bliver de små krabber kogt til krabbebisque - oh det bliver en fest. Jeg har jo det hele til det - UHT-fløde, gulerødder, løg, hvidløg, tomatpuré og krydderier.

Glæder mig allerede, selvom jeg er proppet af ålen, krabberne og kartoffelsalaten her til aften. 

For imorgen bliver jeg her igen - det kommer til at blive kuling fra sydvest - men herligt solskin...

Og hvor skal jeg nyde de mange inskriptioner - i tørvejr - dette er da en sand pilgrimsfærd... 

Der er fantastisk herude på Hamnholmen-Skutholmen

PS: hov, jeg lovede at sende et billede af det soldrevne toilet - men det er vist egentlig bare ventilatoren, der drives.

I regnvejr uden penge på Skutholm - og historie for fuld skrue

Hvad kan da være mere perfekt end at indtage sin aftensmad - og skrive dette - i naturhavnen, fortøjet alongside ved Skutholmen - mens radioen spiller løs med 1600-tals musik - lige op ad og i synsvidde med indskrifter i klipperne fra netop 1600-tallet. 

Den polske kastratsanger - nårh nej, kontratenor - Jacup Orlinski - giver den fuld gas sammen med Sveriges radiosymfoniorkester. 

Så flot og skønt. 

Jeg har siden igår læst mig til, at der er over 1200 inskriptioner på disse to holme - og at de tidligste faktisk er fra 1400-tallet. 

Alene her - lige over båden - er der udsigt til mindst 45 inskriptioner

Vejret er trøstesløst - regn hele dagen - og CAN III er absolut eneste båd i havnen... 

Motionen har i skarp modsætning til de foregående dage indskrænket sig til en ca 100 meters uhyre forsigtig gåtur til det supersoniske soldrevne das - på de super-regnglatte klipper. 

(Billede af toilettet kommer...) 

Men hvad gør det med vejret og ensomheden? - jeg har jo mit regntætte telt, mine bøger, radioen og min harmonika. 

Og fra kahytten er der udsigt lige op til søfolkenes over 500 år gamle rock art. 

Pilgrimsfærd 3 og 4 + øsregn

Dagen begyndte med gåtur (!) - kultsted 3 - til Greby Gravfelt, som jeg ikke magtede at gå til igår efter de mange kilometer til Tanums helleristninger. 

Så interessant og faktisk lidt gribende i sin sørgmodige dødshøjtidelighed. 

Se fotos nederst her 

Derefter afsted fra Grebbestad Havn på kryds sydover til næste pilgrimspunkt 4 - Hamnholmen-Skutholmen.

Her har skibe fundet sikker havn på vej op gennem Bohuslän - ude i yderskærgården - og besætningerne har i ventetiden på bedre vejr indhugget bådenavne, bogmærker og årstal i klipperne.

Her er "rock art" helt tilbage fra 1500- tallet - fascinerende...

For et par år siden er de blevet frisket op i bemalingen - og der er blevet fundet mange flere inscriptioner - der er hundreder..

Naturhavnen er fantastisk. Sikker for alle vinde 

Et stort skib lagde an til anløb i naturhavnen,  en kopi af en stor engelsk cutter, "Atlantica" af Göteborg, med mange folk ombord.

Ved deres ankomst spillede jeg "Så længa Skutan kan gå" for at byde dem velkommen. 

Senere på aftenen spillede jeg lidt mere - og så dukkede en ældre herre på 82 op i skibets robåd og langede sit tværfløjte-etui over til mig og sagde at han ville spille med mig.

Så spillede vi mange numre sammen - og selskabet på "Atlantica" deltog aktivt med med med medsang og klapsalver.

Hvilken aften....

   Og sikken udsigt fra CAN III

Greby Gravfelt, som udover bautastenene rummer en masse lave gravhøje - stammer fra jernalderen, hvor man brændte de døde og puttede deres aske i urner

I nat og imorgen har de lovet heldøgns regnvejr - og det har jeg helt bevidst valgt at gennemleve på dette hellige kultsted...

Pilgrimsfærd 2 til Tanums helleristninger

Det er faktisk 4. gang, jeg ser disse vidunderlige levn fra bronzealderen - og de fylder mig med en nærmest religiøs følelse hver gang. 

Jeg ville kunne sidde i timevis og studere dem. Det er så utrolig meget mere imdtryksgivende at se dem i virkeligheden i forhold til billeder.

Forsøgte på vejen (på gåben) at finde nogle af de markerede helleristninger i Fornsök-kortet - men jeg kunne ikke finde dem, eller også kunne jeg simpelthen ikke se dem, når de ikke er malet op. 

Men jeg fik set flere lokaliteter end jeg nogensinde har gjort før. Vitlycke, Aspeberget, Litsleby og Tegneby.

Så vidunderligt. 

Og så mærkeligt at tænke på at de har slået deres billeder ind i klipper tæt ved vandkanten, som nu befinder sig mindst 25 meter over havet. Landet har hævet sig en halv meter hvert hundrede år siden istiden smeltede bort. 

Skærgården rakte dybt ind i Sveriges vestkyst dengang....

Forskerne undrer sig over manden her med de meget lange arme. 

De skulle prøve at krydse for sejl hele vejen ned gennem Roskilde Fjord for sejl. Jeg har regnet ud at jeg hiver 1,5 km skøde hjem på sådan en tur - der giver ihvertfald lange arme! 

Nu havde de ikke opfundet sejlet endnu - til gengæld måtte de ro... 

Var jeg træt i søbenene efter mindst 20 km i særdeles blandet terræn?

Jeg måtte opgive at besøge Fossums helleristninger - det ville have tilført gåturen 10 km. 

Imorgen vil jeg prøve at nå Greby gravfelt, før jeg over middag tager afsted på næste umådeligt sugende pilgrimsfærd... 

Mandag d. 22. August - Skuden er gået til Grebbestad

Jeg forlod den forblæste Musösältan for at finde fred for den kraftige sydvestenvind i den meget nærliggende naturhavn ved Otterö.

   Det ligner nærmest en norsk     naturhavn 

Det blev noget nær en pilgrimsfærd, idet det var her Evert Taube skrev "Så længe Skutan kan gå" - han havde lejet et hønsehus på øen over sommeren 1954.

Jeg søgte ad lange naturstier til bebyggelserne både i øst og i vest, men jeg fandt aldrig hønsehuset - der var ingen mennesker at spørge.

Da jeg kom tilbage til båden i naturhavnen ved 18-tiden, var vinden slået om i sydøst og dermed lige ind i naturhavnen - stik imod det svenske DMIs løfter om konstant og kraftig sydvestenvind i dagevis. 

Rasende hev jeg ankrene op og sejlede til Grebbestad. 

Ikke en urolig nat mere, tak - to slemme i Musösältan er nok.

Billedet er taget her til aften oppe fra det høje fjeld, der knejser over byen. Der blev tid til at spise på restaurant, gå byen igennem og at klatre opad de mange trapper og henover klipperne til fjeldets top. 

Grebbestad er en utroligt sød og interessant by - ikke mindst her udenfor højsæsonen - de skønneste kringlede gader med de finurligste træhuse. 

Og så er der jo her nærved de vidunderlige bronzealders-helleristninger i massevis - og så det forunderlige Greby Gravfelt fra jernalderen. 

Det skal jeg se imorgen... 

Sus og hyl i riggen i Musösältan

Det blev ikke bare hård vind her, men kuling fra WSW.

Naturhavnen her giver fuldt sølæ, men det lave land mod SW og W giver ingen hindring for vinden, der har frit løb ude fra Skagerrak.

       Solnedgang i kulingsvejr

Jeg valgte heldigvis at hive ankrene op i går eftermiddags og lægge mig over til en SXK-bøje (Svenska Kryssarklubben). 

Det var nu lige ved at gå galt for mig, for da jeg hev ankrene op og forestillede mig at kunne drive for vinden over til bøjen, viste der sig overraskende at være en voldsom strøm, der førte mig direkte over til naturhavnens eneste anden bøjeligger.

Jeg havde ikke slået teltet ned, og det har måske været medvirkende til bådens ustyrlighed. 

Hvis jeg ikke havde kunnet holde fra med håndkraft (den anden båd kunne jo også flytte sig for presset), havde jeg hugget stævnen vinkelret ind midtskibs på den anden båd. 

Men det gik altså, og jeg fik hevet elmotoren frem og sat til, og styrede hen til den ønskede SXK-bøje. 

At det viste sig at være en god beslutning skyldes del den kraftige vindøgning og -drejning, dels at jeg ved optagningen af ankrene kunne konstatere, at hovedankeret - Danforth-ankeret - overhovedet ikke havde fat, det var fuld af tang og kørte bare lystigt hen over bunden, da jeg tog det op. 

Natten og morgenen ved bøjen gav en bedre nattesøvn, selvom al den hylen og skrigen i riggen altid vækker nogen årvågenhed. 

Og tænk hvis skålankeret også havde sluppet...? 

Killingen og Musöen

Jeg forlod Strömstad efter 2 nætter og sejlede de kun 12 sømil ned til en naturhavn lige nordvest for Havstensund ved Killingen - som jeg også brugte på opturen - og fik en herlig nat her efter en gåtur på øen. 

Der var lovet koldfrontpassage med øsende regn og kraftig vind fra sydøst for næste nat, så jeg besluttede mig for at sejle ned til den store naturhavn Musö-Sältan syd for Grebbestad. 

Jeg har altid haft lyst til at gå ind i den, men der har hver gang jeg har passeret den været andre planer. Nu fik jeg altså chancen. Man kan ikke foretage landhug i den, men må ligge for svaj - så det gjorde jeg. 

      Lille CAN III i stor naturhavn

Det blæste ret meget fra øst allerede da jeg kom – og det fortsatte det med under regnvejret lige til om morgenen, hvor vinden drejede mere til sydøst uden egentlig at aftage, men der var bedre læ for den, her hvor jeg lå. 

Øsregnen blev afløst af regntåge, der først lettede tidligt på eftermiddagen - ved 13-tiden

Jeg roede straks ind og gik tur på Musön og mødte en svensker, der lå ude i bugten, men som var inde for at lufte sin hund. Vi fik en lang snak - han havde haft en Drage, og hans far fik bygget en Molich 10M efter sine særlige ønsker – så manden her havde som 20-årig været med flere gange til Hundested sammen med sin far. 

Han huskede  Molich som en gammel mand allerede dengang (1976), så han blev meget overrasket over at høre at Molich døde som 88-årig i 2006 – men i 1976 var han jo altså kun 58 år gammel…

Morgendagen bringer hård vind fra syd og sydvest - i løbet af natten drejende til vest – og jeg havde stor lyst til at gå ind til Grebbestad for natten og bruge dagen til igen at besøge de utallige vidunderlige bronzealder-helleristninger i Tanum-området lidt inde i landet. 

Men jeg magtede altså ikke allerede at skulle i havn og by efter de to nætter i Strömstad, der godtnok gav megen smæk for havnelivs-skillingerne. 

Sent på den første nat gik jeg igennem et gadeslagsmål, og torsdag eftermiddag blev havnen proppet med norske motorbåde – nu skulle der åbenbart drikkes igennem i den ”billige” svenske øl. 

Strömstad er egentlig en dejlig by, men bærer præg af at være nærmeste havn til norgesgrænsen. Der købes vildt ind i Systembolaget, og der transporteres mange øller på sækkevogne ned til bådene i havnen.

Færgerne fra Larvik til Strömstad er gratis for nordmænd - også med bil – for der bliver handlet kraftigt på færgen på vejen.

Da jeg gik aftentur den anden aften, så jeg en mand ligge på jorden foran nogle bænke.  Han lå med en vinkarton-indmad som hovedpude- med vin i…

Jeg gik hen til  ham og spurgte om han var OK – så sprang han op og sagde mærkelige ting om at han var mester i kickboxing – heldigvis kom en anden nordmand til og modererede situationen. Han fortalte mig senere at den pågældende mand havde fået drukket sig for fuld, så han ikke nåede færgen hjem kl. 20 og nu havde han ikke noget sted at sove. 

Jeg magtede altså ikke at skulle have flere af den slags oplevelser, så jeg har dømt mig til at blive herude i naturhavnen to nætter mere…

Så må vi se, om jeg får energi til at tage ind til havn og helleristninger derefter…

.                     Naturhavnen ved Killingen

.                 Musösältan