Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

torsdag den 17. august 2023

Onsdag d. 16. August: Forbi Hvalerne til Strömstad

Over middag havde det regnet af og klaret op, så jeg kom afsted fra Grimestadbukta på Tjøme.
Vinkede lige op til kongefamiliens sommerresidens ude på spidsen af Mågerøy - og så ud over Oslofjorden. 
Et stykke ude kom store bløde dønninger ude fra Skagerrak, men vinden tog af, så nu fik jeg langt om længe taget fokken af og sat genuaen. 
Jeg startede med at kunne holde lidt inde på den lange øgruppe Hvalerne på en skæring, men jo nærmere jeg kom til østkysten, jo mere rummede vinden - søbrisen er en betydelig faktor i disse farvande.
Ikke mærkeligt at øerne hedder det - de ligner virkelig hvaler udefra... 
Vandet er iøvrigt brunt - ligesom i de foregående fjorde - uvejret Hans har skabt "flom" i elvene, så de bruser ud mod Skagerrak med masser af mudder.

Jeg passerede den helt uafmærkede  1 meter-grund Stenbrottet syd for Tislerne og nord for de fritliggende Koster-sten. 
Det var ikke gået i Norge, der havde man da banket en jernstang ned i den uhyggelige klippeknold midt på åbent vand - men sådan er svenskerne ikke. Jeg tror de elsker uafmærkede klippegrunde, som man kan gå på - det gør nordmændene ikke...

Hen på aftenen ankom jeg til Strömstad, som er en fin by og havn. 
Så fin, at jeg bliver her en nat mere. 

1 kommentar:

  1. Har fulgt med undervejs og ønsker dig en rigtig god tur det sidste stykke vej i den smukke svenske skærgård
    Kærlig hilsen Gitte

    SvarSlet

Faste læsere