Vinkede lige op til kongefamiliens sommerresidens ude på spidsen af Mågerøy - og så ud over Oslofjorden.
Et stykke ude kom store bløde dønninger ude fra Skagerrak, men vinden tog af, så nu fik jeg langt om længe taget fokken af og sat genuaen.
Jeg startede med at kunne holde lidt inde på den lange øgruppe Hvalerne på en skæring, men jo nærmere jeg kom til østkysten, jo mere rummede vinden - søbrisen er en betydelig faktor i disse farvande.
Vandet er iøvrigt brunt - ligesom i de foregående fjorde - uvejret Hans har skabt "flom" i elvene, så de bruser ud mod Skagerrak med masser af mudder.
Jeg passerede den helt uafmærkede 1 meter-grund Stenbrottet syd for Tislerne og nord for de fritliggende Koster-sten.
Det var ikke gået i Norge, der havde man da banket en jernstang ned i den uhyggelige klippeknold midt på åbent vand - men sådan er svenskerne ikke. Jeg tror de elsker uafmærkede klippegrunde, som man kan gå på - det gør nordmændene ikke...
Hen på aftenen ankom jeg til Strömstad, som er en fin by og havn.
Så fin, at jeg bliver her en nat mere.
Har fulgt med undervejs og ønsker dig en rigtig god tur det sidste stykke vej i den smukke svenske skærgård
SvarSletKærlig hilsen Gitte