Naturhavnen her giver fuldt sølæ, men det lave land mod SW og W giver ingen hindring for vinden, der har frit løb ude fra Skagerrak.
Jeg valgte heldigvis at hive ankrene op i går eftermiddags og lægge mig over til en SXK-bøje (Svenska Kryssarklubben).
Det var nu lige ved at gå galt for mig, for da jeg hev ankrene op og forestillede mig at kunne drive for vinden over til bøjen, viste der sig overraskende at være en voldsom strøm, der førte mig direkte over til naturhavnens eneste anden bøjeligger.
Jeg havde ikke slået teltet ned, og det har måske været medvirkende til bådens ustyrlighed.
Hvis jeg ikke havde kunnet holde fra med håndkraft (den anden båd kunne jo også flytte sig for presset), havde jeg hugget stævnen vinkelret ind midtskibs på den anden båd.
Men det gik altså, og jeg fik hevet elmotoren frem og sat til, og styrede hen til den ønskede SXK-bøje.
At det viste sig at være en god beslutning skyldes del den kraftige vindøgning og -drejning, dels at jeg ved optagningen af ankrene kunne konstatere, at hovedankeret - Danforth-ankeret - overhovedet ikke havde fat, det var fuld af tang og kørte bare lystigt hen over bunden, da jeg tog det op.
Natten og morgenen ved bøjen gav en bedre nattesøvn, selvom al den hylen og skrigen i riggen altid vækker nogen årvågenhed.
Og tænk hvis skålankeret også havde sluppet...?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar