Der er blide former omkring havnen, men sådan har kunstneren Boydell ikke set det, da han var her i år 1800:
Lige da jeg tog billedet, rejste flaget sig lige lidt inde ved "tettstedet" for så at falde ned igen.
Der forventes først vind efter middag, når søbrisen kommer igang.
Men her er paradisisk - vandet er så rent, stedet er så kjønt. Idyllen brydes kun af enkelte fræsende speedbåde på lang afstand (kunne man ikke begrænse udstødningsstøj vha regler?)
Men de få, der passerer igennem "min kanal" sætter farten helt ned og lister forbi - og så vinker jeg glad til dem.
Har man sejlet i den svenske skærgård, så ved man, at det gør kun de færreste.
Den pæne svenske familiefar med modebrillerne og de blegrøde bermudaer fræser forbi med alt hvad deres 2x150 HK kan levere - og børnene ombord i monsteret vinker - i deres uskyldighed - til dem i den flotte gamle træbåd, mens de passerer.
Her i Norge viser speedbådskørerne sejlbåden respekt - det er så dejligt.
Håber idag at nå i det mindste til Risør, godt 8 sømil borte...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar