Efter 2 overnatninger i naturhavnen ved Gjerstadholmen ved broen over til fastlandet kom jeg afsted – i ganske svag vind - og krydsede mod Arendal, der kun ligger 2 sømil borte – forventede ingen lang distance i dag heller – så jeg stak lige stævnen ind i kilen vest for Arendal – det er faktisk den meget store og vandrige Nidelvs udløb mod øst.
Det kunne bestemt mærkes – selvom kilen er en halv sømil bred og udløbet fra elven måske 100 meter, var der kraftig modgående strøm, og vandet var brunligt.
En strøm af motorbåde kom ud fra Nidelven - og en anden gik derind.
Jeg gik ind i gjestehavnen ved Arendal og fortøjede, og gik en tur op i byen, hvor der i den grad var liv og glade dage på denne fredag.
Kun lige på det lille bjerg lige ved havnen var der gamle norske huse og smalle krogede gyder – byen blev raseret fra de glade tressere og frem (ligesom Roskilde) alt det gamle blev revet ned, og diverse rædsler er knaldet op.
Den indre havn var fuld af kæmpe muskelbåde med fri udblæsning og mindst V8-motorer. Halvgamle gråhårede smartassˋer (tydeligvis ejerne) med de for tiden moderigtige flade solbriller på (a la skibriller) omgav sig med mængder af yngre smarte kvinder og ditto mænd i de kæmpestore både.
Decideret ækelt at se på – og i skrigende modsætning til de store fotostater, der er sat op rundt i byen med billeder af det gamle Arendal og dens inderhavn fuld af skonnerter og andre store skibe.
Arendal var Norges absolut førende søfartsby med 1400 hjemmehørende skibe.
Jeg fik senere stor glæde (ironi forekommer) af adskillige af disse muskelbåde.
Gæstehavnen er i øvrigt rædselsfuld – en flydebrohavn med konstant bølgegang fra de hundredevis af forbipasserende motorbåde, der fuldstændig ignorerer skiltene om max 5 knob – desværre et helt typisk billede ved de norske havne. Fuld fart på lige ind til havnepladsen - også med store både.
Y-broerne skal man ikke gå på – de opfører sig som rodeotyre i bølgegangen – man kan når som helst blive kastet af og ud i bølgerne.
Jeg forlod dette misfoster af en havn og krydsede i den svage vind sydpå sundet mellem Tromsøy og Hisøy – igen med stærkt skiftende vinretninger - og styrker.
Da jeg omsider kom ud til Skagerrak, stabiliserede vinden sig retningsmæssigt, men blev meget svag.
Jeg havde udset mig en naturhavn – faktisk i Nidelvens sydgående udløb ved den romantiske ø Bryllupsholmen. Efter at have passeret Ærø (ja det hedder den) drejede jeg ind i dette ørige.
Men allerede da jeg gled ind mod svajpladsen i sundet nord for Asperholmen ænsede jeg katastrofen, der ventede mig.
Op mod Asperholmen lå et væld af store motorbåde – vandscootere og vandskiløbere fræsede rundt - men værst af alt – foran mig, ved svajepladsen fòr en strøm af planende motorbåde igennem – mod eller fra Nidelvens udløb.
Jeg smed anker for lige at tænke mig om – men kunne ikke tænke mange tanker i dønningerne fra de fuldstændig hensynsløse motorfræsere, der kørte forbi mig i fuld fart – 30 meter fra mig.
Max 10% satte farten ned ved passagen af mig – disse hilste glade på mig – resten flintrede fuldstændig uinteresserede forbi mit fine historiske fartøj.
Fandt frem til at kunne sejle (krydse) gennem et ganske smalt uafmærket sund (som alle motorbådene fræsede igennem i fuld fart) – og ned til en anbefalet svajeplads ved Sømskilen.
Her ankrede jeg tæt på en odde lidt ved siden af en havn fuld af motorbåde. Jeg talte næste dag: der var nok 200 motorbåde – og i alt 5 sejlbåde.
Et billede, jeg tror er typisk her.
Men denne Sankt Hans aften uden bål (helt forbudt i Norge) har sendt mange ud på vandet - også til sent - der kom både hjem i mængder - og i fuld fart lige til flydebro-nokken.
Jeg satte lys op af skræk for at blive påsejlet i halvmørket (mørkt bliver det ikke her) – jeg frygtede også førernes ædruelighed. På et tidspunkt sent på natten gik en stor motorbåd så tæt forbi i høj fart, at jeg nær var drattet ud af køjen.
Jeg blev her i to nætter fordi de lovede meget kraftig vind fra sydvest næste eftermiddag – den kom nu aldrig – kun lidt frisk vind mellem kl 18 og 19. Men jeg har jo respekt for et oprørt Skagerrak i modstrøm ved vind fra sydvest, der jo er langs land her - og stik imod min sejlretning.
Jeg havde lagt mig tæt på den skovbevoksede odde for netop at få læ for den kraftige sydvestenvind – og det gav den skam også i den time, det varede - men så fortsatte igen de notoriske solgangsvinde, der dominerer her i Sørlandet godt vejr.
Havde herlige roture i gummikajakken – lunt og mildt er det her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar