Den som kan vente

Jeg valgte jo at blive her på ankerpladsen, fordi SMHI havde lovet en vinddrejning fra nordøst til nordvest og en kraftig øgning tidligt på eftermiddagen. Ved 12-tiden stilnede den nordøstlige vind af, så jeg var lige ved at fortryde – men kl. 13 slog den om til vestnordvest og begyndte straks at ruske og pibe i riggen.

Og det er bare taget til siden og vinden er drejet mere til nordvest. Nu ligger man aldeles glimrende her – al uro er forsvundet, og kun vindens susen og piben  i riggen afslører, at det blæser godt og grundigt.

Endnu engang må jeg beundre SMHIˋs præcision i deres vejrmeldinger. Nu må vi se i morgen, om vinden så vil tage af og dreje til vest-sydvest op ad formiddagen, som de har lovet – så er det bare at komme derudad.

I blæsevejret ankom en anden single-sejler - med en temmelig rå og funktionel havsejler-båd. Han kigger sikkert herover og tænker: "Sikke da en søndagssejler-båd..." 

Der skulle nu komme nogle dage med rejsevind – endda fra den sydlige retning.

Det vil skæppe i den slunkne sømil-kasse. Godt 140 sømil på12 dage – det går da slet ikke.

Det ville tage 90 dage at komme de sidste 1060 sømil – så kommer vi ihveretfald ikke til Lofoten denne gang – om nogensinde.

Jeg har ofte kaldt mig selv for fætter Højben, men den har da slet ikke holdt på denne tur indtil nu – det har været rent Anders And…

Og udenfor øriget passerer det ene store skib efter det andet - med en slæbebåd hængende i snor efter sig, så den kan gribe ind, hvis noget uhensigtsmæssigt indtræffer