Øsende regnvejr i Paradiset

Regnen kom allerede kl 10 - og blev ved i 5 timer. Et ophold i regnen - vist på radaren - fik mig igang med at komme ind til land og gå tur.

Jeg havde shorts på og bare tæer i sandalerne - og den lille kinaparapy - og så gik det over stok og sten, ikke mindst det sidste, men også over masser af trærødder, der dannede trapper på de stejle stigninger og fald gennem vildnisset. 

Først til øens højeste punkt - Storefjell 141 m.o.h. - fin udsigt 

heroppe var en varde med skiltning til diverse stier

- og så ned forbi en paradisisk sø, Blåbærmyrdammen, fuld af åkander - i nordenden af øen - og ned til en lille bro til fastlandet, over det ganske smalle Vrangsund.

Tilbagetur gennem "Dalen" rundt om Storefjell og derfra ned til Paradisbukten. 

Vel ankommet hertil og ind i shelteret satte en heftig regnbyge ind - indtil da havde det kun været nogle småstænk indimellem. 

Men der var mange saftige stræk på den måske 6 km højst kuperede tur gennem mosklædte og vilde klipper i troldeskoven, så de bare tæer i sandalerne var glimrende, men selvfølgelig kolde.

Et kort ophold i regnen gav mig mulighed for at ro ud til båden - og så har det stort set regnet lige siden.

Heldet følger de tossede - og normalt ville det være ret tosset at gå i klipper i regnvejr - men granitten her i Langesund-området er så grov og takket, at man står helt fast på den - også i vådt føre - så jeg er ikke gledet en eneste gang.

Og helt tosset, at der var et ophold i den heftige regn - nok til at gå øen over og rundt. 

Øen lever særdeles godt op til sit navn Håøya - højø - den er stærkt kuperet og har meget af sin grund 100 moh.

Og hurra - nu er mine tæer efterhånden ved at blive varme igen - 5 timer efter hjemkomsten...