Kom afsted fra Hundested ved 11-tiden og krydsede nedad langs sandet i rasende modstrøm. Mærkerne lå hen ad vandet og trak lang kølvandsstribe.
Jeg havde kun sat fokken, for jeg forventede mere vind, men jeg måtte skifte til genua for overhovedet at komme fremad, og det hjalp da.
Vinden stod i syd, så det var rent kryds. Endelig kunne jeg dreje ind mod Kulhuse, og nu drejede vinden til sydøst, så jeg kun akkurat kunne gå derind på en skæring.
Vel inde i Kulhusrenden drejede vinden til noget nær øst - så kender vi Fjorden igen... - og krydsede derindad i rasende modstrøm.
Ved bredningen drejede vinden til sydøst, så jeg kunne holde over til Frederiksvæk - og så drejede den langsomt til syd igen, så jeg kunne få lov til at krydse dernedad. Og sådan gik det helt ned til broen, hvor vinden friskede noget op.
Da jeg kom frem til renden ind til broen, var der godt 2 timer til næste broåbning (forbandede spærretid). Jeg valgte nu at skifte til fok igen på grund af den opfriskende vind - og krydsede ned til broen i den stadig rasende modstrøm.
Her anråbte jeg nogle flinke folk i en stor Nauticat motorsejler og aftalte med dem at de kunne trække mig gennem broen. Den vilde modstrøm havde jeg ikke lyst til at skulle udfordre idag.
Jeg lagde mig udenpå dem og blev inviteret op på den store "agterterrasse", og her hyggede vi os, indtil broen var klar til åbning kl. 16.30.
Nu var det bare at krydse dernedad, men lige idet broen skulle åbne, forsvandt størsteparten af vinden - og strømmen stoppede!
Men jeg blev trukket igennem - og gad ikke at skifte til genua igen, selvom det var tiltrængt.
I Højrenden syd for Frederikssund sejlede jeg en lang slæde med sorte sejl op og krydsede sammen med dem dernedad.
Jeg havde nu valgt - istedet for at bruge mine egne specialkort - at bruge GPS-kortet på Skippo, bare for at prøve det.
Og bom - der stod jeg på en tangklædt pulle - langt indenfor den røde streg, der skulle markere 2-meterkurven. Hurra for det digitale!
Mange sejlede forbi mig, indtil et ungt par kom krydsende i en lille båd - de tog sejlene ned og startede deres lille påhængsmotor for at komme og hjælpe mig.
Da de havde bakket et godt stykke tid med en line til spilerfaldet oppe i masten, så båden krængede, kom båden langsomt fri - og jeg kunne takke dem hjerteligt og krydse videre.
Jeg krydsede dernedad efter mine kort og kom uden flere grundstødninger hjem til Roskilde havn ved 20-tiden.
3 måneder og 17 dage efter jeg tog afsted - og 700 sømil sejlet på distancen. Realiteten er nok 1200 sømil med al den modgående strøm, jeg har sejlet i hele vejen hjem - ikke mindst i de uendeligt mange krydsdistancer.
Søde Marianne kom og hentede mig hjem i bilen - dejligt at være med hende igen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar