Hallands Väderö er så godt som mennesketom på denne tid af året og ugen - og i blæsevejr.
Lang gåtur til Sandhamn og fyret - deroppe mødte jeg nu øfogden og (gætter jeg) hans kone og datter.
Men når speedbåde ikke ræser rundt i een uendelighed, møfler sælerne sig op på skærene lige udenfor Kappelshamn og ligger og daser.
Jeg har ikke fotoudstyr til at zoome dem ind, men der ligger 30-40 sæler lige derude ved det hvide pjask
Her er så skønt - mærkeligt at der ikke er flere der sejler hertil.
Det kan jo også være farligt:
Et skilt på det dejlige lille museum, som altid står åbent - og som er indrettet i det gamle lodshus, fra dengang der var lodsstation her - senere flyttede lodsen ind til Torekov.
Museet - lige ved Kappelshamn i sydenden af øen. Den hvide spids på gavlen er bagdelen af indsejlingslinien til Kappelshamn - fordelen er en hvid kummel ude på skæret foran naturhavnen.
Sandhamn mod øst er en ren perle - minder om en Middelhavsbugt.
Her kan man også gå til klippe ved de to knolde, der stritter ud i bugten.
Broen er forbeholdt turbåde og ambulancebåde...
Fyret ligger der i nordenden af øen og skuer ud over det nu meget roligere Kattegat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar