Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

mandag den 4. september 2023

Mere lyksalighed på Väderöen

Hallands Väderö er så godt som mennesketom på denne tid af året og ugen - og i blæsevejr.
Lang gåtur til Sandhamn og fyret - deroppe mødte jeg nu øfogden og (gætter jeg) hans kone og datter.

Men når speedbåde ikke ræser rundt i een uendelighed, møfler sælerne sig op på skærene lige udenfor Kappelshamn og ligger og daser.
Jeg har ikke fotoudstyr til at zoome dem ind, men der ligger 30-40 sæler lige derude ved det hvide pjask

Her er så skønt - mærkeligt at der ikke er flere der sejler hertil. 
Det kan jo også være farligt:
Et skilt på det dejlige lille museum, som altid står åbent - og som er indrettet i det gamle lodshus, fra dengang der var lodsstation her - senere flyttede lodsen ind til Torekov. 

Museet - lige ved Kappelshamn i sydenden af øen. Den hvide spids på gavlen er bagdelen af indsejlingslinien til Kappelshamn - fordelen er en hvid kummel ude på skæret foran naturhavnen. 

Sandhamn mod øst er en ren perle - minder om en Middelhavsbugt. 
Her kan man også gå til klippe ved de to knolde, der stritter ud i bugten. 
Broen er forbeholdt turbåde og ambulancebåde... 

Fyret ligger der i nordenden af øen og skuer ud over det nu meget roligere Kattegat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere