Supermåne bag Mönster Udde

Nu gav naturbetingelserne  mig igen en gave – at opnå glæden ved naturhavnen mellem Mönster Udde og Hästholmen.

Jeg afgik fra Utkäften ved Marstrand kl. 10 i svag nordvestlig vind og gik ned gennem den meget åbne skærgård forbi Sälö, hvor jeg aldrig har set sæler – og ned forbi Källö-Knipplan og Öckerö – ind gennem Kalvösund forbi de mange store krebselignende færger og ned ad smutvejen bag Varholmene og over Rivöfjorden, som jo er Götaelvens mudrede udløb fra Göteborg – ned langs de mange kraftigt befolkede øer (blandt andre elskede Donsö, hvor jeg kiggede ind til naturhavnen, jeg tidligere har sendt foto fra) – og kl. 14 forlod jeg endegyldigt skærgården med det mål at stoppe i omtalte naturhavn.

Vinden tog til og blev lidt mere vest-nordvestlig, og søen blev vildere og vildere og vanvittig – helt ude af proportioner med en vind på vel 7-8 m/s.

Skyldes nok kollisionen mellem den nordvestlige vind og den rivende nordgående strøm langs svenskerkysten – og så den helt utroligt bulede havbund på dette stræk.

Men det gik strygende derudad – inde over land kunne jeg se ækle sorte byger – men de kom aldrig ud til kysten – og godt detsamme. 

Jeg anløb naturhavnen 16.30 efter 6½ times sejlads – de sidste 2½ timer med en gennemsnitsfart på knap 7 knob - og måske over 1 knobs modstrøm. 

36 sømil udsejlet idag - noget bedre end gårsdagens 11 sømil på 7 timer... 

Gik til min faste vestenvinds-klippe og bankede bjergkiler i – og så en rask gåtur ad klipperne 

- over til hyggebroen 300 m væk og hyggesnakkede lidt med folkene, der - i al beskedenhed roste mit enlige anløb til klippen for sejl til skyerne – gik derefter op til lodsudkigshuset på toppen af Mönster og spejdede ud over det store Kattegat.

Herligt sted. 

Og efter solnedgangen stod den klare supermåne op og sendte guld ud over naturhavnen.

Her er naturhavnen - lige mellem observatoriet Fjärrhals og Fyr pladsen Nidingen:

Pilen viser hvor jeg ligger - her har jeg ligget mange gange - og her er godt