Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

onsdag den 24. maj 2023

Afgang fra millionærbugten kl 9.15 - ud i herlig nordlig vind


Passerede Kullen kl 16.10 for spiler på halvvind. Vinden drejede fra nord og dermed foran for tværs til nordvest og dermed halvvind og øgede lidt efter Gilleleje, hvor den var virkeligt sløj.

Jeg satte spiler et godt stykke før Kullen, og nu gik det med 6 knob derudad, så jeg landede i Hallands Väderös indre Hamn ved 18-tiden.


Her var ikke en båd og ikke et øje bortset fra en svanemor på æg.

Svanefar skældte ud og fløj flere gange rundt over havnen - måske for at true mig bort.

Spiste dåsemad - chili con carne med ris til - imod alle principper...

Der er så herligt på Hallands Väderö - hvorfor skal jeg egentlig videre?

Imorgen lover de hård vind fra nordvest og det samme fredag - og derefter mange fine sejldage med vestlige og sydlige vinde.

Det giver mig måske 2 herlige dage på vidunderlige Hallands Väderö før den videre færd 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere