Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

tirsdag den 23. maj 2023

Regn og blæst i Millionærbugten


 


Sidder nu her kl.12 på køjen med tæppe over benene - mens vind og regn langsomt tiltager som de lovede. Har valgt at blive her i Millionærbugten for natten - medmindre vejret 'lugner sig ner', som svenskerne siger.

Det ser nu ud til at der er meget frisk vind fra NW bag fronten - det gider jeg ikke at udsætte mig for lige her i starten. Jeg må starte roligt op, selvom Next stop Hallands Väderö kalder på mig.

Torsdag lover de kraftig vind fra NW, så den risikerer også at blive en overliggerdag - dog så på den elskede Vãderö.

Køligt er her - vel omkring 12 grader.

Jeg tænker på, hvor langt jeg var nået, hvis jeg var taget afsted torsdag med de meget gunstige vinde og det herlige sommervejr.

Men torsdag og fredag var Frederikssundsbroen vist forresten ude af funktion, så jeg alligevel ikke havde kunnet komme derop ad.

Og nu regner det rigtigt meget….

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere