Her skrives om at sejle træbåd, spille harmonika - om klassiske både, skærgårdsidyl, sejlerliv, sejl-sejling - altså at sejle motorfrit, musikudøvelse, tanker om tiden, livet og alt andet relevant. Helt aktuelt er emnet: Kurs mod fjerne klipper - Turen op langs Vestnorge med Lofoten som mål - men dette mål er nu droppet. Med de indtrufne vejr- og helbredsmæssige kvaler har jeg endda droppet at nå Vestlandet og nyder nu Sørlandet.

Sejltur til Norge 2023 - og gamle indlæg

Turen til Norge gik afsted d. 22. maj - men længere end Sørlandet bliver det altså ikke. Vejrforhold spiller enormt meget ind, når man sejler på naturens præmisser - motorfrit og ovenikøbet single hand - og det har altså vist sine bagsider, så de store planer har måtte droppes. Vil du iøvrigt vide mere om mig og båden, så gå til min hjemmeside her: https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom

fredag den 26. maj 2023

Ro på - du har 4 1/2 måned til det...


Det forekommer mig nu lidt mærkeligt at hænge fast her på Hallands Väderö - kun 63 sømil hjemmefra. 1137 sømil fra målet. 

Men jeg har jo fastslået det koncept hjemmefra, at turen skal gøres uden vilde sejladser - det skal ikke være en præstationstur.

Den største præstation er nok at holde mig selv ud - og at holde ventetiderne ud. 
I de gode gamle dage indeholdt sørejser i særdeleshed ventetider på gunstig vind. Det vil også ske for mig - det kan jeg ligesågodt vænne mig til.

Ensomt er her - men på dagens øvandring fik jeg da en sludder med nogle af øens indvånere.

Senere ville jeg også klappe en ko, men den ville ikke klappes af mig. 
Og svanemor på reden vil jeg ikke nærme mig, så ensom må jeg være. 

Morgendagen vil uden tvivl bringe mig videre mod nord - men vindstyrken vil jo bestemme hvor langt... 
Mon der vil være mennesker der? 

2 kommentarer:

  1. Du er blæst inde på en øde ø. Håber for dig, at du snarest får gunstig vind og kommer videre.

    SvarSlet
  2. Min Stig fortæller, at han har været der med båd. Han brugte tiden til lidt lystfiskeri fx fiskede han en farvestrålende Gylte. Da han slog den for panden blev den helt grå, alle de farvestrålende farver forsvandt, men den smagte godt.🙁 vi håber du snart kommer videre Stig -god vind til dig. Vi høres ved
    Kh Stig og Lone

    SvarSlet

Faste læsere